PopulærtLPGAJin Young Ko vandt sæsonfinalen CME Group Tour Championship

Jin Young Ko vandt sæsonfinalen CME Group Tour Championship

Verdensetteren Jin Young Ko, der spillede sin blot fjerde LPGA turnering i år, vandt sæsonfinalen CME Group Tour Championship. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Nanna Koerstz Madsen fik en fremragende start med en 2. plads efter første runde, mens hun var nr. 28 i -1 efter anden runde. Efter +1 i tredje runde var eneste danske deltager nr. 42 i par inden finalerunden, som hun gik i +2, hvilket gav en 53. plads.

Jin Young Ko vandt med fem slag

Inden finalerunden førte den forsvarende mester Sei Young Kim i -13 foran verdensetteren Jin Young Ko i -12.

Med en runde i -6 vandt 25-årige Jin Young Ko i -18, hvilket var fem slag bedre end Hannah Green og Sei Young Kim i -13.

Mina Harigae blev nr. 4 i -12, mens Lydia Ko og Lexi Thompson delte 5. pladsen i -11.

Der blev spillet fire runder uden cut. Vinderen Jin Young Ko fik 1,1 mio. $, hvilket er årets største førstepræmie på LPGA.

Jin Young Ko har blot spillet fire LPGA turneringer i år

Jin Young Ko har holdt sig hjemme i Sydkorea under COVID-19 pandemien, og kun de seneste tre turneringer i denne sæson. Efter en 34. plads i Pelican Women’s Championship og en 5. plads i Volunteers of America Classic var hun nr. 105 på ranglisten, men med en delt andenplads i US Women’s Open rykkede hun frem som nr. 45 på Race to CME Globe ranglisten, hvorfra top-70 kvalificerede sig til sæsonfinalen.

To majors blandt syv sejre på LPGA

Det var 25-årige Jin Young Kos syvende sejr på LPGA. Hun vandt fire gange i 2019 heriblandt to af de fem majors med sejre i ANA Inspiration i april og Evian Championship i juli.

Hendes seneste sejr var CP Women’s Open 2019 foran Nicole Broch Larsen på andenpladsen. Udover de nævnte har hun også vundet LPGA KEB–Hana Bank Championship 2017ISPS Handa Australian Women’s Open 2018 og Bank of Hope Founders Cup 2019.

LPGA sejren i 2017 var før hun blev medlem af LPGA, og hun blev Årets rookie på LPGA i 2018. Fra 2014 – 2017 vandt hun hele 10 gange på Korean LPGA, og blev nr. 2 i RICOH Women’s British Open 2015.

CME Group Tour Championship, resultat

Jin Young Ko efter sejren i CME Group Tour Championship – Foto: LPGA/Getty Images

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

15-årig imponerede da Tim Widing vandt LECOM Suncoast Classic

Svenske Tim Widing vandt sin første Korn Ferry Tour sejr efter omspil i LECOM Suncoast Classic. Inden finalerunden var det Patrick Cover i spidsen i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk