PopulærtDP World TourJeff Winther rykkede frem og Anders Hansen tilbage i re-rank

Jeff Winther rykkede frem og Anders Hansen tilbage i re-rank

Spillere som Jeff Winther og Anders Hansen, der fik Europa Tour kortet via Tourskolen, har fået en ny placering i deres kategori 17 efter den første af sæsonens to re-ranks (omplacering, red.) i kategori 17. Jeff Winther er rykket lidt frem, mens Anders Hansen er faldet noget tilbage.

Placeringen er afgørende for, hvor mange turneringer man kan komme med i, da et felts spillere kort fortalt som udgangspunkt udgøres af de højest rangerede spillere, der ønsker at deltage. Kategori 17 er ofte den sidste, hvorfra spillere kan komme med, så jo højere en placering, desto større mulighed er der for, at man kan komme med i en given turnering.

Anders Hansen begyndte sæsonen som nr. 5 i kategori 17, mens Jeff Winther var nr. 7 baseret på deres delte 2. plads på Tourskolen.

Mens Jeff Winther har gjort det udmærket med 82.792 Race to Dubai point i de 7 turneringer han har deltaget i, så har Anders Hansen blot spillet 2 turneringer og optjent 3.525 point.

Nu er Jeff Winther nr. 5 og Anders Hansen nr. 17 i kategori 17

Den første re-rank er foretaget den 16. april og således efter Open de España.

De 15 som har tjent flest point i sæsonen, er placeret som nr. 1 – 15 i kategori 17, mens de øvrige er rangeret efter placering på tourskolen og på Race to Dubai 2017 ranglisten (nr. 102 – 111).

Jeff Winther er rykket fra en 7. plads frem til en 5. plads i kategori 17, hvilket måske er nok for at give adgang til et par yderligere turneringer.

Derimod er Anders Hansen ikke overraskende faldet tilbage fra sin 5. plads til en 17. plads, så han vil – alt andet lige – kunne komme med i færre turneringer. Anders spiller dog i forvejen ikke så mange turneringer, så det er næppe noget der bekymrer ham.

Resultater efter invitationer tæller ikke

Sam Horsfield, der vandt Tourskolen, topper fortsat kategori 17. Han er pt. nr. 48 på Race to Dubai ranglisten efter bl.a. en 4. plads i ISPS Handa World Super 6 Perth og en 2. plads i Tshwane Open.

Sam Horsfield efter sejren på Tourskolen 2017 – Foto: golfsupport.nl

I forhold til re-rank tæller indtjening ikke, hvis man er kommet med i en turnering via en turneringsinvitation. Når sæsonen er slut tæller al indtjening dog naturligvis ved uddeling af Europa Tour kort og kategorier.

Som nr. 75 er Matthias Schwab pt. den næstbedste Tourskole-spiller på Race to Dubai ranglisten, men hans 4. plads i Hero Indian Open tæller ikke ift. re-rank, da han deltog via en turneringsinvitation. Efter re-rank er han derfor nr. 15 i kategori 17.

Endnu en re-rank den 25. juni

Den 25. juni foretages den anden og sidste re-rank for spillere i kategori 17. Her vil alle blive rangeret efter deres optjente point i sæsonen, dog igen undtaget indtjening ved turneringsinvitationer.

Se alle Europa Tour spillernes exemptions kategori på europeantour.com

Anders Hansen – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk