Danish Golf, der bl.a. står bag den danske DP World Tour turnering og HotelPlanner Tour turnering samt ECCO Tour har lanceret en ny pris, der hedder Danish.Golf Player of the Year.
En hæder hvor man vil sætte fokus på de danske golfspillere, som gennem sæsonen har leveret særlige præstationer, vist markant udvikling og gjort sig positivt bemærket i golfmiljøet. Prisen er skabt med ønsket om at hylde ikke kun resultater, men også det arbejde, den dedikation og den inspiration, som spillere bidrager med både på og uden for banen.
Den første modtager af hæderen er Jacob Worm Agerschou fra Stensballegaard Golfklub.
Han havde fire top-10 placeringer på Nordic League frem til midten af august, hvor han vandt to turneringer turneringer i træk i Finland med sejr i først Finnish Open og FootJoy Finnish Swing ugen efter. I sæsonfinalen Road to Europe Final by Sparekassen Danmark hentede han syv slag og vandt sæsonens tredje sejr.
Jacob Worm Agerschou blev som nr. 3 bedste dansker på Nordic League ranglisten, og har kvalificeret sig til HotelPlanner Tour i 2025. Her står han, pudsigt nok, overfor sin debut da han hidtil kun har spillet Nordic League turneringer.
Hvor mange andre ECCO Tour talenter har fået HotelPlanner Tour og DP World Tour invitationer eller har kvalificeret sig til dem, så er Jacob Worm Agerschou gået under radaren, og hans tre sejre i år kom meget sent på sæsonen og efter Danish Golf Championship i Furesø.
I 2024 var Jacob Worm Agerschou dog 1. reserve under Danish Golf Championship på Lübker, da der kom nogle sene afbud, og der skulle være en reserve på banen. Men der kom ingen afbud umiddelbart inden starten på Lübker, så han kom ikke med.
Nu er han HotelPlanner Tour spiller, og får mulighed for at teste sig selv på et højere niveau, og mulighed for at fortsætte udviklingen.



