AnbefaletJ.B. Holmes var tæt på at blive diskvalificeret

J.B. Holmes var tæt på at blive diskvalificeret

Efter en alvorligt regelovertrædelse var J.B. Holmes meget tæt på at blive diskvalificeret fra WGC – Cadillac Championship, hvor han blev nr. 2 i 2015.

På 1. hul i finalerunden slog han sit drive i venstre sides parallelle vandhazard. Han valgte at droppe på den modsatte side, og skulle derfor droppe indenfor to køllelængder. I stedet gik han, ifølge Golfweek, omkring 20 meter tilbage på en linje svarende til, hvor bolden krydsede vandhazarden.

Da han valgte at droppe på den modsatte side, er det jf. Regel 26-1c dog ikke tilladt at gå tilbage på linjen. Det skal være indenfor to køllelængder.

Først på greenen blev J.B Holmes gjort opmærksom på, at han havde spillet fra et forkert sted, hvilket giver to straffeslag efter Regel 20-7c.

Grundet fordelen ved at gå tilbage, så vurderede dommerne det som en alvorligt overtrædelse af reglen. Havde han kun haft en mindre fordel, kunne Holmes have nøjes med to straffeslag. Nu skulle han gå tilbage og tage et korrekt drop for at rette sin fejl.

Diskvalificeret hvis han begyndte på 2. hul
Efter et korrekt drop lavede J.B. Holmes en dobbeltbogey på hullet. PGA Tour kommentatorerne havde svært ved at forklare situationen, men det lykkedes dog til sidst, hvilket kan ses og høres i videoen nederst i denne artikel.

Hvis J.B Holmes havde nået at slå sit teeslag på 2. hul, inden fejlen blev rettet, så ville han være blevet diskvalificeret.

J.B. Holmes gik finalerunden i +8 efter tre birdies, to bogeys, tre dobbeltbogeys og en tredobbelt bogey. Samlet sluttede han på en 59. plads i +13. Adam Scott vandt i -12.

Han har vundet fire PGA Tour turneringer i karrieren; FBR Open 2006, FBR Open 2008, Wells Fargo Championship 2014 og Shell Houston Open 2015.

Siden sejren i Shell Houston Open 2015 har J.B. Holmes haft seks top-10 placeringer. På verdensranglisten er han helt fremme som nr. 23.

WGC – Cadillac Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour....

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk