Challenge TourInfinitum vært for Tourskole finalen de kommende tre år

Infinitum vært for Tourskole finalen de kommende tre år

DP World Tour og det spanske Infinitum resort har forlænget aftalen, så finalen af DP World Tour Tourskolen skal spilles der de kommende tre år.

De seneste tre udgaver af finalen – 2017, 2018 og 2019 – er blevet spillet på Infinitum, som tidligere hed Lumine. Det var således her Benjamin Poke vandt Tourskolen i 2019, hvor Rasmus Højgaard blev nr. 5. Sam Horsfield vandt i 2017, mens Alejandro Cañizares og Zander Lombard delte førstepladsen i 2018.

Finalen spilles på både Hills og Lakes banen over seks runder fra den 11. – 16. november. 156 spillere er med, og de bedste kommer på DP World Tour, mens andre får et Challenge Tour kort.

Infinitum på Costa Dorado, 100 km. syd for Barcelona i den spanske Catalonien region, er også vært for denne uges DP World Tour turnering ISPS Handa Championship in Spain, som spilles på Lakes banen, der er designet af Greg Norman.

Infinitum resortet er anerkendt som ét af de bedste i Europa med gode golfbaner, moderne gastronomi, strand og diverse aktiviteter.

Infinitum Lakes, 12. hul – Foto: Infinitum, PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

5.500 mennesker kiggede forbi på Golfens Dag

Golfens Dag søndag var velbesøgt, og omkring 5.500 var ude og snuse til golfsporten søndag, da 140 klubber åbnede dørene. Det vurderer Dansk Golf Union...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 15. april 2024

Svenske Anna Magnusson vandt Terre Blanche Ladies Open, der var sæsonpremieren på LET Access Series. Syv danskere var med, og Fie Olsen blev bedste...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk