OLIGF truer med at droppe værtsbanen for OL 2020

IGF truer med at droppe værtsbanen for OL 2020

Kvinder kan ikke blive fuldgyldige medlemmer af den planlagte værtsbane for golfturneringerne ved OL 2020 i Tokyo. På et bestyrelsesmøde i tirsdags kunne klubben ikke blive enige om at optage kvindelige medlemmer, så nu truer det internationale golfforbund IGF med, at man skal finde en anden værtsbane.

Som beskrevet midt i januar, så er Kasumigaseki Country Club i Tokyo en privat golfklub. Damer kan spille banen bortset fra om søndagen og nogle feriedage, hvor de ikke har adgang.

Kvindelige medlemmer med begrænsede rettigheder

Det er siden kommet frem, at der er kvindelige medlemmer af Kasumigaseki CC. De er også med i diverse udvalg, men de er ikke fuldgyldige medlemmer, hvilket IOC og IGF ikke var opmærksom på, før det kom frem i medierne.

Efter pres fra bl.a. Tokyos kvindelige borgmester, har golfklubbens bestyrelse haft emnet oppe på et møde. For at ændre klubbens regler skulle alle bestyrelsens medlemmer være enige, men det var ikke alle, som i første omgang ville stemme for at optage kvindelige medlemmer.

– Værtsbanen må ikke diskriminere

Den Olympiske Komité IOC har et såkaldt Olympisk Charter, med et sæt regler og retningslinjer for afviklingen af OL. I henhold til disse må man ikke diskriminere, hvilket får IGF til at true med, at der skal findes en anden bane:

– IGF har givet Tokyo 2020 og Kasumigaseki CC klar besked om, at golfturneringen skal leve op til vores krav om, at man lever op til det Olympiske Charter. Hvis klubben ikke ændrer sine regler, så kan vi ikke at støtte, at turneringerne afholdes i denne klub, siger IGF vicepræsidenten Ty Votaw til Golf.com.

Muirfield stemte nej til kvinder – mistede The Open

Sidste forår stemte medlemmer af Muirfield nej til at optage kvindelige medlemmer af deres golfklub. R&A reagerede prompte ved at boykotte klubben, så det er slut med The Open på Muirfield.

Muirfield planlægger en ny afstemning for at genoprette klubbens omdømme. Denne afstemning er endnu ikke afholdt, men der ventes nyt her i foråret. Om banen bliver vært for The Open for 17. gang er således endnu uvist.

En dansk bag under OL 2016 i Rio – Foto: IGF

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk