PopulærtPGA TourHovland, Thomas, Cappelen og lokale stjerner er klar i Mexico

Hovland, Thomas, Cappelen og lokale stjerner er klar i Mexico

Efter en uges pause er der igen gang i PGA TOUR, når årets sidste turnering spilles i Mexico. Mayakoba Golf Classic har flere topspillere som Viktor Hovland, Justin Thomas og Brooks Koepka samt Sebastian Cappelen til start. Derudover er de bedste mexicanske profiler med på El Camaleon Golf Club.

Hele turneringen kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer.

Det er årets sidste PGA TOUR turnering, der spilles i denne uge i Mexico, når Mayakoba Classic afvikles med et stærkt felt med masser af profiler til start.

Efter en uges pause på PGA TOUR kommer alle friske til Mexico, og håber på at få en god afslutning på et underligt 2020. Udover sejren er det for fleres vedkommende sidste mulighed for at spille sig ind i top 50 i verden, og dermed sikre sig kvalifikation sig til Masters allerede ved nytår.

Norske Viktor Hovland skal spille sammen med Justin Thomas og Joaquin Niemann i en af de tv-bolde vi skal følge de to første dage, mens de to mexicanske stjerner, Abraham Ancer og Carlos Ortiz er i selskab med henholdsvis Rickie Fowler og Gary Woodland samt Brooks Koepka og den forsvarende mester Brendon Todd.

Hovland er ikke den eneste profilerede nordmand i feltet. Kristoffer Ventura er født i Mexico, og har for alvor fået gang i sin PGA TOUR karriere, så det bliver spændende at se hvordan han klarer sig i sit andet hjemland.

Sebastian Cappelen har ikke spillet så meget som han havde håbet på i dette efterår, men fik spillet alle fire runder for to uger siden i RSM Classic med en 57. plads som resultat. Sidste gang danskeren spillede uden for USA var i den Dominikanske Republik, og her endte det med en 11. plads, så lad os håbe at turen sydpå betyder en lige så god uge denne gang.

Sidste år spillede Cappelen tre runder i par, og en enkelt runde et slag under par. Det rakte til et klaret cut, men kun til en 66. plads, så han skal finde en del flere birdies i år hvis han skal spille med om de sjove placeringer.

Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV

The Mayakoba Golf Classic kan følges på GOLFTV
  • Torsdag den 3.12.: 20.00 – 23.00
  • Fredag den 4.12.: 20.00 – 23.00 (sendes også på Eurosport 2)
  • Lørdag den 5.12.: 20.00 – 23.00
  • Søndag den 6.12.: 19.00 – 22.00

Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk