HotelPlanner TourHotelPlanner Tour udsætter to turneringer pga. krig i Mellemøsten

HotelPlanner Tour udsætter to turneringer pga. krig i Mellemøsten

I midten af april skulle HotelPlanner Tour spille turneringer i Abu Dhabi og Ajman, men som følge af krigen i Mellemøsten er de to turneringer udsat til efteråret.

Israel og USA er som bekendt gået i krig med Iran, og flere lande i Mellemøsten er ramt af angreb. Den første turnering skulle spilles fra den 16. april, men grundet den usikre situation har man nu flyttet turneringer

Rakbank UAE Challenge på Al Zorah Golf & Yacht Club rykkes til den 24. – 27 september, mens Abu Dhabi Challenge på Al Ain Equestrian, Shooting & Golf Club spilles ugen efter fra den 1. – 4. oktober.

Det er ugen efter Open de Portugal og lige inden to turneringer i Kina. Der var indlagt en turneringspause de to uger, og selvom det giver et presset program, så kan man fastholde 29 turneringer i sæsonen.

Pause frem til maj måned

Sidste uges turnering i Indien blev fjernet fra HotelPlanner Tour kalenderen, da spillere og officials havde svært ved at nå frem til Indien, men denne uges DP World PGTI Open spilles som planlagt.

Med flytningen af de to turneringer er der efter denne uge halvanden måneds turneringspause på HotelPlanner Tour, da næste turnering er Italian Challenge Open fra den 7. – 10. maj.

Den danske Danish Golf Challenge spilles fra den 21. – 24. maj i Odense Eventyr Golf.

HotelPlanner Tour – turneringskalender

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Charley Hull tangerede laveste LET runde nogensinde

I 2. runde af PIF London Championship på LET satte Charley Hull ny banerekord på Centurion Club, og runden i 62 slag (-11) var...

To danskere i top-10 og regeldrama inden Moa Svedenskiold vandt CSK Steel Women’s Open i HimmerLand

Svenske Moa Svedenskiold vandt den danske LET Access Series turnering CSK Steel Women’s Open, som blev spillet i HimmerLand fra onsdag til fredag. Men...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk