PopulærtPGA TourHøjgaard og Cappelen spiller med i Valspar Championship

Højgaard og Cappelen spiller med i Valspar Championship

Ligesom i sidste uge er både Rasmus Højgaard og Sebastian Cappelen med på PGA TOUR i denne uge. Danskerne er med i den meget stærkt besatte Valspar Championship, hvor Paul Casey er på jagt efter sejren for tredje gang i træk. GOLFTV sender også fra PGA TOUR Champions, hvor Thomas Bjørn debuterer i denne uge.

Hele turneringen kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer.

Rasmus Højgaard er blevet i USA, da han også i denne uge har fået en invitation til PGA TOUR. I denne uge skal han stå på egne ben ved Valspar Championship på Innisbrook i et felt fyldt med verdensstjerner.

Højgaard er ikke den eneste dansker, der er med i turneringen. Sebastian Cappelen er også til start, og for begge danskere gælder det om at klare cuttet og få samlet vigtige FedEx Cup point sammen efter sidste uges ærgerlige exit inden weekenden.

Verdens nummer et og to, Dustin Johnson og Justin Thomas, fører an på den ikoniske bane ved Tampa, hvor manges øjne er rettet mod Paul Casey. Casey vandt både i 2018 og i 2019, og da Valspar Championship blev aflyst i 2020, kommer han som dobbelt forsvarende mester, og kan altså sikre sig et sjældent hattrick i den samme turnering på PGA TOUR.

The Copperhead Course er en smal bane med udfordrende greens, men banen er mest kendt for ”The Snake Pit”, betegnelsen for de sidste tre huller på banen. Spillerne bliver ved ”indgangen” til Snake Pit mødt af en bronzefigur af en Copperhead slange, så ingen er i tvivl om hvad der venter.

GOLFTV kan ses fra 49.-/md. og lige nu tilbydes golf fans en måneds gratis adgang på GOLF.TV

Valspar Championship kan følges på GOLFTV, Eurosport 2 og discovery+:

  • Torsdag den 29.4.: 20.00 – 00.00 (samt Featured Group dækning på GOLFTV fra kl. 13.00.)
  • Fredag den 30.4.: 20.00 – 00.00 (samt Featured Group dækning på GOLFTV fra kl. 13.00.)
  • Lørdag den 1.5.: 19.00 – 00.00 (Eurosport 2 fra 21.00)
  • Søndag den 2.5.: 19.00 – 00.00 (Eurosport 2 fra 21.00)

Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.

Thomas Bjørn debuterer på PGA TOUR Champions

Det er ikke kun på PGA TOUR, at der er danskere til start i denne uge. Thomas Bjørn fyldte 50 for to måneder siden, og i denne uge spiller den 15-dobbelte European Tour vinder så for første gang på PGA TOUR Champions. Bjørn har fået en invitation til Insperity Invitational, og skal her op mod Bernhard Langer, Colin Montgomerie, Miguel Angel Jimenez og Darren Clarke for blot at nævne et par af de mange legender, der er til start.

GOLFTV sender direkte fredag fra 18.00 – 20.00 og lørdag og søndag fra 21.00 – 00.00.

GOLFTV viser mere end 2.000 timers live golf hvert år – inklusive THE PLAYERS Championship, the FedExCup Playoffs og the Presidents Cup – og et stort udbud af premium on-demand videoer, med sportens største stjerner.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk