KlubnytHimmerLand bliver Svanemærket

HimmerLand bliver Svanemærket

Torsdag den 9. februar 2023 kl. 14-16 bliver HimmerLand officielt Svanemærket, når Direktør i Miljømærkning Danmark, Martin Fabiansen, sammen med CEO i HimmerLand, Mette Ravn, klipper det grønne bånd.

For at fejre bedriften er HimmerLand vært for lidt godt til ganen.

HimmerLand har, de sidste mange måneder gransket alt fra rengøringsartikler, vandforbrug, energi, affaldssortering og meget mere for at leve op til Svanemærket. HimmerLand bliver et af de eneste hoteller, der kan bryste sig af Svanemærket i Danmark.

Program for dagen:

  • Kl. 14:00 – Velkomst og bobler
  • Kl. 14:05 – Den grønne snor klippes
  • Kl. 14:10 – Kage, te og kaffe
  • Kl. 14:45 – Mulighed for rundvisning i HimmerLand
  • Kl. 16:00 – Tak for i dag

Udover Svanemærket har HimmerLand også opnået en Green-Key-certificering samt bronzemærket i Økologi.

Læs mere om bæredygtighed i HimmerLand her: https://himmerlandresort.dk/om-os/baeredygtighed/

*Svanemærket er det officielle miljømærke i hele Norden, og det blev stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989, og i Danmark bakker Miljøministeriet op om mærket. Svanemærket og EU-Blomsten er de to eneste officielle miljømærker i Danmark – ligesom det røde Ø er det officielle danske mærke til fødevarer.

Historie om HimmerLand:

Da Lars Larsen i 2007 overtog aktiverne i HimmerLand, gik resortet hurtigt fra en golfbane i Gatten til et resort med fokus på golf og spa. Siden har resortet kun udviklet sig yderligere, og i 2014 kunne man første gang byde velkommen til den internationale golfturnering Made in Denmark, som sidenhen skiftede navn til Made in HimmerLand.

I 2020 blev planerne for HimmerLands udvidelse, som skulle matche resortets ambition om at blive et helhjertet resort med internationalt fokus, for alvor sat i gang. HimmerLand skulle være mere end golf og spa, hvorfor Lars Larsen Group valgte at investere yderligere i resortet og tilføre både padelbaner, tennis, fodboldbane og en multihal.

I dag ejes HimmerLand af Lars Larsen Group.

HimmerLand – Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk