PopulærtPGA TourHerman vandt sin første sejr, og kommer med i Masters

Herman vandt sin første sejr, og kommer med i Masters

Jim Herman formåede at holde Henrik Stenson og Dustin Johnson bag sig i Shell Houston Open, og vandt sin første PGA Tour sejr. En sejr der giver ham en plads i Masters.

38-årige Jim Herman havde hidtil kun vundet én større turnering som professionel, og det var på Web.com Tour tilbage i 2010.

Efter tredje runde var Herman på en delt førsteplads med Jamie Lovemark. Med en runde i -4 vandt han i -15 foran Henrik Stenson i -14 og Dustin Johnson i -13.

Rafa Cabrera Bello, der blev nr. 3 i WGC – Dell Match Play, var tæt på at misse cuttet, men var nr. 19 efter 3. runde. Med dagens bedste runde i -7 rykkede han helt frem til en 4. plads i -12. Daniel Berger og Russell Henley delte 5. pladsen i -11.

Spieth lagde pres på de førende
Patrick Reed og Rickie Fowler delte 10. pladsen i -9, mens Charl Schwartzel, Phil Mickelson og Jordan Spieth delte 13. pladsen i -8.

Spieth begyndte finalerunden med en par, men lavede derefter fire birdies i træk, og efter endnu en birdie på 7. hul var han -5 for runden og helt fremme i toppen. Det endte dog med en runde i -2 efter bl.a. en dobbeltbogey på 18. hul, hvor han slog i vandet.

Jamie Lovemark gik +4, og faldt tilbage til en 18. plads i -7.

Shell Houston Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk