25-årige Smilla Tarning Sønderby vandt den første udgave af MCB Ladies Classic – Mauritius, og er nu dobbelt vinder på Ladies European Tour.
Det skal fejres, så Dannebrog skal endnu engang hejses i de danske golfklubber, for at fejre en dansk sejr på én af de førende tours.
Det er efterhånden en mangeårig tradition i en del golfklubber, at Dannebrog hejses dagen efter en sejr på én af de største tours, så hermed en stor opfordring til, at alle danske golfklubber hejser Dannebrog mandag den 4. maj 2026.
Kommer du i en golfklub mandag, hvor Dannebrog ikke er hejst, så send opfordringen videre og nævn det i sekretariatet, så hun kan blive fejret over hele landet.
Tillykke Smilla Tarning Sønderby!



