PopulærtDP World TourHamish Brown i top-20 efter 3. runde af DP Tourskolen

Hamish Brown i top-20 efter 3. runde af DP Tourskolen

Hamish Brown er godt med fremme, men overordnet ser det svært ud for de otte danskere halvvejs gennem Final Stage på DP World Tour Tourskolen. Kun tre er indenfor cutgrænsen på top-60 og lige efter 3. runde, og én har trukket sig.

Infinitum Golf i Spanien er vært for syvende gang i træk, og mandag når alle har spillet to runder på Lakes (L) og to runder på Hills (H), så klarer top-60 og lige cuttet til to finalerunder på Lakes. Der er DP World Tour kort til top-20 og lige, mens de resterende i top-40 får et HotelPlanner Tour kort efter 6 runder. Der er også HotelPlanner Tour kategorier til resten, men man skal i top-40 for at få et godt kort.

Hamish Brown (H) gik -3 og er nr. 17 i -8, mens Jeppe Kristian Andersen (L) gik -4 og rykkede frem som nr. 41 i -5. Søren Broholt Lind (H) er nr. 54 i -4 efter en runde i par.

Victor Sidal Svendsen (L) gik -3 og rykkede frem som nr. 77 i -3, mens nyprofessionelle Kristian Bressum (L) er nr. 86 i -2 efter en flot runde i -5.

Lucas Bjerregaard (L) er nr. 119 i +1 efter en runde i +1, mens Jonathan Gøth-Rasmussen (L) er nr. 137 i +3 efter en runde i -1. Marin Simonsen (L) trak sig efter 9 huller af 3. runde, hvor han i samlet +12 var uden reel mulighed for at klare cuttet.



Benjamin Follett-Smith fra Zimbabwe og Zander Lombard fra Sydafrika deler føringen i -15 foran Davis Bryant og Gregorio De Leo i -3.

Matthew Baldwin, Connor McKinney og Andreas Halvorsen deler 5. pladsen i -12.

Frederico Biondi Fogueiredo var 1. reserve fra Second Stage turneringen på Isla Canela efter omspil hvor Kristian Bressum og Martin Simonsen gik videre. Han kom med på Final Stage, og som nr. 8 i -11 er han godt på vej mod DP World Tour selvom intet er afgjort endnu.

Der er 22 DP World Tour vindere med 54 sejre tilsammen i feltet, og deres placeringer lister vi nedenfor:

  • Matthew Baldwin (1 DP World Tour sejr) – nr. 5 i -12-
  • Adri Arnaus (1) – nr. 10 i -10
  • Shubhankar Sharma (2) – nr. 10 i -10
  • George Coetzee (5) – nr. 24 i -7
  • Eddie Pepperell (2) – nr. 24 i -7
  • David Horsey (4) – nr. 44 i -5
  • Alexander Levy (5) – nr. 48 i -5
  • Julien Quesne (2) – nr. 58 i -4
  • Marc Warren (4) – nr. 62 i -4
  • Yannik Paul (1) – nr. 70 i -3
  • Justin Harding (2) – nr. 70 i -3
  • Chris Wood (3) – nr. 82 i -3
  • Gregory Bourdy (4) – nr. 84 i -2
  • Maximilian Kieffer (1) – nr. 92 i -2
  • Fabrizio Zanotti (2) – nr. 96 i -2
  • Steven Brown (1) – nr. 100 i -1
  • Gonzalo Fdez-Castaño (7) – nr. 110 i par
  • Simon Forsström (1) – nr. 110 i par
  • Lucas Bjerregaard (2) – nr. 119 i +1
  • Romain Wattel (1) – nr. 133 i +2
  • Oliver Wilson (2) – nr. 145 i +4
  • Nick Bachem (1) – nr. 152 i +10

DP World Tour Q-School, Final Stage – Infinitum Golf, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

David Lundgren vandt Samsø Festival Pro-Am

Efter syv top-10 placeringer på Nordic League i år vandt svenske David Lundgren sin første sejr i Samsø Festival Pro-Am – by United Tickets...

Kupcho fører og Nanna indenfor cutgrænsen efter 1. runde af US Women’s Open

Jennifer Kupcho fører US Women’s Open presented by Ally på Riviera Country Club i Californien. Se højdepunkter fra 1. runde i videoen ovenfor. Nanna Koerstz...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk