- ANNONCE -
Hjem Populært European Tour Hård kritik af Europa Touren i Dubai

Hård kritik af Europa Touren i Dubai

Lucas Bjerregaard - Foto: golfsupport.nl

Lucas Bjerregaard, Martin Kaymer og Thorbjørn Olesens caddie er blandt dem der kritiserer beslutningen om at indstille spillet i Omega Dubai Desert Classic. Europa Touren forsvarer sig med, at det blæste op i løbet af dagen.

Fredag kl. 14:25 lokal tid blev spillet indstillet pga. kraftig blæst som havde væltet flere træer. Knap en time tid senere indstillede man spillet for dagen, da der ikke var tegn på at det ville blive bedre.

Tidligere fredag var der dog også væltet mindst et træ og skilte. Nederst i denne artiklen er der en video, som blev optaget da spillet var indstillet. Man vidste det dårlige vejr ville komme, så greens blev ikke klippet og rullet fredag morgen.

Det er dem med en tidlig starttid fredag som er utilfredse. Kritikken går på, at de mener det var lignende betingelser, da de var ude på banen fredag morgen. Her blev spillet dog ikke indstillet. De samme spillede også i blæst torsdag eftermiddag, men kritikken går således ikke så meget på, at spillet blev indstillet, men nærmere at det ikke skete tidligere.

Graeme Storm og Scott Hend gik formiddagens bedste runder i -4, mens George Coetzee på eftermiddagsholdet er -3 efter 8 huller, mens tre spillere er -2 efter de første huller.

Kritik fra flere spillere og caddies

Lucas Bjerregaard skriver på Twitter, at et 2,5 meter stort skilt var ved at ramme dem på 7. hul, men det fik ikke Europa Touren til at indstille spillet. Lucas var på 7. hul omkring kl. 10 lokal tid. Han gik anden runde i +4, og som nr. 75 i +2 får han svært ved at klare cuttet.

Thorbjørn Olesens caddie Dominic Bott kalder det den værste beslutning han har set i sine 25 år på Europa Touren. Thorbjørn gik ligeledes anden runde i +4, så han er nr. 63 i +1.
Opdateret: Bott har slettet sit Tweet og undskyldt sin frustation overfor Europa Touren, men hans oprindelige tekst kan læses nedenfor:

Martin Kaymer gik en god runde i -3, så han er delt nr. 5 i -4 og den førende i klubhuset sammen med Rafa Cabrera Bello. Kaymer kan dog ikke se den store forskel på forholdene fredag morgen og fredag eftermiddag.

Masters 2008 vinderen Trevor Immelman kalder det en latterlig beslutning, da halvdelen af feltet har spillet i blæsten torsdag eftermiddag og fredag morgen. Han klarede sig igennem med en runde i +1, men som nr. 87 i +4 misser han formentlig cuttet.

Europa Touren forsvarer beslutningen

Europa Touren forsvarer sin beslutning med, at det blæste op i løbet af dagen:

– Det blæste op omkring frokosttid med meget kraftige vindstød. Den sidste times tid mens spillet stadig var igang, var der tage på tv-tårne som blæste af, og bolde der flyttede sig på greens. Fem træer væltede, så vi måtte indstille spillet af sportslige hensyn samt hensynet til spillernes og tilskuernes sikkehed, siger Tournament Director Mike Stewart.

Nye sendetider for Viasat Golf

Hvis alt går efter planen, så genoptages spillet lørdag morgen kl. 4:30 dansk tid (7:30 lokal tid). Tredje runde forventes at kunne begynde kl. 9 dansk tid med start fra både 1. og 10. hul.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fra Dubai. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv – bemærk at sendetiderne er ændret, så lørdag kan man se med fra kl. 10:30 – 15:00.

Omega Dubai Desert Classic, leaderboard

Exit mobile version
X