KlubnytGreen Time laver efterfølger til Kollegagolf

Green Time laver efterfølger til Kollegagolf

– Da firmaidrætten meddelte, at de ikke længere ville lave den populære Kollegagolf, fik vi mange henvendelser fra deltagerne, der opfordrede os til at lave en tilsvarende turnering, fortæller den erfarne turneringsarrangør, Henrik Bergqvist, fra Green Time.

– Det har vi siden arbejdet på og med gode sponsorer som Det Spanske Turistkontor, Costa Calida i Region Murcia, ZONE Denmark, Titleist, Skovlyst og K-Finans, har vi nu en ny hulspilsturnering for to-mandshold på plads!

Den ny hulspilsturnering hedder MURCIA MATCHPLAY og ligesom i Kollegagolf, spiller man i to-mandshold og bliver inddelt i regionale puljer med 4-5 hold i hver. De to bedste hold går videre til en mellemrunde med 3-4 hold, og de to bedste herfra spiller Landsfinale på Lübker Golf Resort d. 10.9. De tre bedste hold vinder finalerejsen til Doubletree by Hilton La Torre Golf og Spa Resort i Murcia i Spanien. Finalerejsen inkluderer fly, transfers, 4 nætter og 3 runder golf på det femstjernede golfresort.

– Vi har talt en del med arrangøren af Kollegagolf, der har fremhævet to ting, deltagerne især lagde vægt på: 1. at møde andre i en hyggelig og spændende spilleform, og 2. at spille andre/nye baner.



Spilleformen er også en tro kopi af kollegagolfen: Fourball, som man kender det fra Ryder Cup matcherne, hvor to spillere udgør en ”side” og spiller hver sin bold. Det bedste resultat af de to holdes op imod modstanderens ditto. (Spilleformen kaldes tit for ”Bestball”, der i golfreglerne er lidt anderledes).

Alle kan deltage med op til hcp. 36, og spillehandicappet reduceres til 7/8, hvorefter den med færrest slag, af de fire deltagere nulstilles. En side har vundet, når de er flere huller ”up”, end der er huller tilbage, f.eks. 3/2.

Det koster blot kr. 600 + moms for et hold at deltage, og man kan som hold repræsentere sit firma eller blot sig selv. Man tilmelder sig i Golfbox; søg på Green Time eller Murcia Matchplay.

Green Time står også bag turneringerne World Amateur Golfers Championship, Race to Jeju Island, Best Friends Foursome og Morocco Masters.

Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Lucas Herbert og 4Aces GC vandt LIV Golf Virginia

Lucas Herbert vandt den individuelle turnering mens 4Aces GC vandt holdturneringen ved LIV Golf Virginia. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor. Inden finalerunden på...

US Women’s Open glippede for Smilla – Mehaffey og Lau tog de to pladser

Smilla Tarning Sønderby var med i mandagens 36 hullers kvalifikation i England til U.S. Women’s Open, men desværre tog hun ikke én af de...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk