De seneste år har Europa i den grad kunnet spille med om sejren i Ryder Cup, men sådan har det ikke altid været med. Det er der mere om i videoen ovenfor, som handler om dengang det for alvor vendte med Tony Jacklin som kaptajn fire gange i træk.
Da Tony Jacklin blev kaptajn i 1983 havde USA haft trofæet siden 1959, da Storbritannien senest vandt i 1957. Irland kom med i 1973 og Kontinentaleuropa i 1979, men USA var fortsat de bedste.
Tony Jacklin skabte håb, da Europa med ham som kaptajn kun tabte 13½ – 14½ på udebane i 1983 med bl.a. Nick Faldo, Seve Ballesteros, Bernhard Langer og Sandy Lyle på holdet.
Tony Jacklin fik genvalg i 1985, hvor de fire nævnte også var på holdet. Manuel Piñero blev topscorer med 4 point foran Seve med 3,5 da Europa vandt 16½ – 11½ på The Belfry.
Og på udebane i 1987 var Tony Jacklin igen kaptajn, da Europa vandt 15 – 13 på Muirfield Village.
I 1989 var Tony Jacklin igen kaptajn på The Belfry, og her delte man 14 – 14.
1989 var i øvrigt første gang, at Ryder Cup blev sendt direkte på TV i USA, men dog kun BBC dækningen på kabeltv. I 1985 blev der kun sendt højdepunkter på ESPN mere end 1 måned efter Ryder Cup blev spillet, men det er en helt anden historie. Først med NBC i 1993 blev Ryder Cup fra Europa sendt på en større tv-kanal i USA.
Tony Jacklin spillede også en afgørende rolle
I Ryder Cup PR er der meget fokus på Seve Ballesteros og José María Olazabal som et stærkt makkerpar i de år, og de var blandt dem der spillede en afgørende rolle. Seves passion lever videre i Ryder Cup, men Tony Jacklin spillede også en afgørende rolle.
Siden 1995 har Europa vundet 10 gange og blot tabt 4 gange, men skal relevansen og interessen fastholdes, så skal det ikke være alt for ensidigt.
Ryder Cup 2025 spilles på på Bethpage Black Course i New York, fra den 26. – 28. september 2025.


