MajorsUS PGA ChampionshipHiggos nu tidligere caddie tager ansvar for strafslag under US PGA Championship

Higgos nu tidligere caddie tager ansvar for strafslag under US PGA Championship

Garrick Higgo fik to strafslag for at komme for sent til sin starttid i 1. runde af US PGA Championship. Hans nu tidligere caddie Austin Gaugert tager ansvaret for miseren, selvom man kan diskutere om det egentlig var hans fejl.

Higgos starttid var kl. 7:18 lokal tid torsdag, og efter Regel 5.3a skulle han være på teestedet senest kl. 7:18. Ikke 10 sekunder senere, men inden kl. 7:18.

Det var Garrick Higgo ikke, og han vidste han var sent på den, da hans caddie råbte efter ham. Caddien Austin Gaugert stod allerede på teestedet, da Higgo kom luntende til 1. tee og fik besked at starteren om, at han kom for sent og ville få to strafslag.

Efter runden argumenterede Garrick Higgo for, at han ikke skulle have de to strafslag, da han ankom inden han skulle slå som den tredje i gruppen. Det fik han ikke noget ud af, men han blev med at sige, at han kom til tiden, men lidt for sent.

Missede cuttet efter dårlig 2. runde

På trods af de to strafslag og en dobbeltbogey på 1. hul, så gik han 1. runde i -1. Uden de to strafslag ville han være på en delt 1. plads i -3.

Men efter +6 i 2. runde var Garrick Higgo ét slag fra at klare cuttet. Og så fyrede han et par dage senere sin caddie Austin Gaugert, der således fik skylden for, at Garrick Higgo kom for sent.

På Instagram tager Austin Gaugert det fulde ansvar:

– Som caddie gør man alt for at forberede sin spiller til turneringen, og det lykkedes jeg ikke med, skriver Austin Gaugert, som også roser Garrick Higgo for at håndtere situationen med professionalisme og klasse.

– Det er sket for spillere før, og det vil ske igen.

Men kan diskutere, om spilleren ikke selv er ansvarlig for at stå på 1. tee til tiden. Men det er en tommelfingerregel, at nogle af caddies vigtigste opgaver inden en runde er, at spilleren maksimalt har 14 jern/køller i bag’en, og at han kommer til tiden.

Det er de færreste spillere som har ur på, og selvom der står ure mange steder omkring træningsområderne, så er det caddien, som holder øje med tiden.

 

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Darren Clarke vandt med ny makker, da Thomas Bjørn er skadet

Thomas Bjørn er skadet, så Darren Clarke måtte finde ny makker i titelforsvaret af American Family Insurance Championship. Det blev Ben Crane, og sammen...

Nelly Korda vandt US Women’s Open

Nelly Korda vandt US Women’s Open presented by Ally på Riviera Country Club i Californien. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk