AmatøreliteFredgaard og Frances modtager Santander Talentudviklingspris 2020

Fredgaard og Frances modtager Santander Talentudviklingspris 2020

Karen Fredgaard fra Asserbo Golf Club og Alexander George Frances fra Møn Golfklub modtog lørdag Santander Talentudviklingsprisen 2020.

Med hæderen følger 25.000 kroner til hver, som skal bruges til deres videre udvikling som golfspillere.

– Bakket op af resultater, så har Karen Fredgaard de seneste år gennemgået en hastigt stigende udvikling. Hun er et glimrende eksempel på, hvad det vil sige at forstå og dedikere sig fuldstændigt til valgte delmål undervejs i sin udvikling, siger damelandstræner Thomas Poulsen om, hvorfor den 20-årige spiller er en værdig modtager af Santander Talentudviklingsprisen.

Begge spillere er en del af det danske landshold, men spiller aktuelt på University of Houston. Derfor kunne de ikke være til stede på Dansk Golf Unions repræsentantskabsmøde i Korsør, hvor prisen blev overrakt.

Begge spillere sendte dog en tak per video.

– Støtten vil jeg gemme til et tidspunkt uden corona, hvor det giver mening at spille q-school eller professionelt generelt, sagde Karen Fredgaard i sin hilsen

Karen Fredgaard er aktuelt nummer 188 på amatørernes verdensrangliste. Hun er sluttet i top-10 i syv af sine sidste 11 turneringer.

Alexander Frances på 23 år har blandt andet vundet Santander DM i slagspil i 2018 og i år nåede han finalen ved Santander DM i hulspil.

– Han er knivskarp omkring sit eget koncept, og hvad der gør ham god. Han har blandt andet virkelig forstået at analysere sin statistik og ved hele tiden, hvilke zoner han skal forbedre, lyder det i landstrænernes vurdering af Alexander Frances.

– Jeg vil gemme pengene, og det kunne være som et springbræt til min professionelle karriere om et par år, lød det fra Alexander George Frances.

De to spilleres fædre tog imod prisen.

Direktør Bo Jakobsen fra Santander Consumer Bank var til stede ved overrækkelsen.

– Vi elsker golf, og vi vil gerne kunne gøre en positiv forskel, især når talent og arbejde kan gå op i en højere enhed, sagde Bo Jakobsen

Blandt de tidligere modtagere af Santander Talentudviklingsprisen er spillere som Nicolai Højgaard, Sofie Kibsgaard Nielsen, Cecilie Finne-Ipsen og John Axelsen.

Alexander Frances – Foto: Brian Rasmussen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk