Luke Donald og Keegan Bradley har sat navn på de 8 spillere, der skal spille i fredagens foursomes ved Ryder Cup 2025 på Bethpage Black i New York.
Det er som ventet uden Rasmus Højgaard, men ham får vi formentlig at se i Fourballs senere fredag. Holdene vil som udgangspunkt gerne gerne have alle spillere på banen den første dag, men planer kan blive ændret.
Normalt offentliggøres holdene under åbningsceremonien, men efter en dårlig vejrudsigt rykkede man åbningsceremonien til onsdag. Så i stedet blev det offentliggjort i en direkte sending på Golf Channel, som også kunne ses på rydercup.com.
Ryder Cup sendes direkte på V Sport Golf og streamingtjenesten Viaplay Premium. Søndagens singler sendes også på TV3 Sport, mens der er ekstra kanaler på Viaplay. Læs mere i denne artikel eller på 19hul.dk/tv.
Første start er kl. 13:10 dansk tid svarende til kl. 07:10 lokal tid. Fourballs begynder efter planen kl. 18:25 dansk tid.
Foursomes – fredag
| Starttid | Europa | USA | |
| 1 | 13:10 | Jon Rahm & Tyrrell Hatton | Bryson DeChambeau & Justin Thomas |
| 2 | 13:26 | Ludvig Åberg & Matt Fitzpatrick | Scottie Scheffler & Russell Henley |
| 3 | 13:42 | Rory McIlroy & Tommy Fleetwood | Collin Morikawa & Harris English |
| 4 | 13:58 | Robert MacIntyre & Viktor Hovland | Xander Schauffele & Patrick Cantlay |
Oversiddere for Europa er: Shane Lowry, Justin Rose, Sepp Straka og Rasmus Højgaard
Oversiddere for USA er: JJ Spaun, Ben Griffin, Cameron Young og Sam Burns



