ECCO TourFlot start af Rasmus Hjelm ved Grundfos Masters

Flot start af Rasmus Hjelm ved Grundfos Masters

Rasmus Hjelm fik en fornem start på Grundfos Masters på Green Eagle Golf Club efter en runde i to under par, 71 slag.

Dermed indtager han andenpladsen under de vinterlige vejrforhold. Svenske Niklas Lindström fører i imponerende fem under par på en dag, hvor kun syv af 120 spillere brød par.

Hjelm godt tilfreds med runden
Nordjyske Rasmus Hjelm spillede stabilt fra start til slut, og var også godt tilfreds efter runde.

– Jeg spillede ret solidt. Det er en lang og svær bane, og vejret var mildest talt ikke ret godt, så jeg er rigtig godt tilfreds med to under par, sagde Hjelm efter runden.

Du kan se interviewet med Hjelm nederst i artiklen eller på ECCO Tourens videoside her.

Niklas Lindstöm - Foto: ECCO Tour
Niklas Lindstöm – Foto: ECCO Tour

Imponerende svensk golfrunde
Dagens helt store bedrift stod der Niklas Lindström på. Fem under par og en føring på tre slag ned til Rasmus Hjelm og Victor Flatau står som en utrolig flot golfrunde.

– Jeg spillede virkelig godt i dag. Jeg holede nogle gode putt for par mod slutningen af runden, og jeg er rigtigt godt tilfreds, fortalte Lindström ikke overraskende efter runden.

Nikolai Høgh er næstbedste dansker på en delt fjerdeplads i en under par, mens Nikolaj Nissen, Jesper Lerchedahl, Jesper Gunder Larsen og amatørlandsholdspilleren, Emil Søgaard, også kan kravle under dynen med en god smag i munden. Deres runder i par rækker til en delt ottendeplads efter førstedagen.

Feltet prøvede onsdag kræfter med ECCO Tour historiens længste golfhul, 16. hul. Og med sine 645 meter spillede hullet da også som dagens sværeste med en gennemsnitlig score på 5,8.

Svære betingelser på verdensklasse-anlæg
Dagen igennem var desuden præget af vinterlige vejrforhold, hvor både kulde og hagl i flere omgange afbrød spillet. Synd for turneringen og i særdeleshed for det fantastiske golfanlæg på Green Eagle Golf Club, som vejret til trods viser sig frem fra sin flotteste side.

Du kan se interview med Rasmus Hjelm nedenfor og flere klip på ECCO Tourens video-side her.

Se stillingen ved Grundfos Masters her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 15. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring som verdens bedste med sin anden Masters sejr på tre år. Og Ludvig Åberg er nu helt fremme på...

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk