LET Access SeriesFie Olsen vandt Flumserberg Ladies Open foran Sofie Kibsgaard Nielsen

Fie Olsen vandt Flumserberg Ladies Open foran Sofie Kibsgaard Nielsen

Fie Olsen vandt Flumserberg Ladies Open Maetzler Mix på LET Access Series foran Sofie Kibsgaard Nielsen, efter et særligt format med en blanding af slagspil og hulspil om point. Et sælsomt format for at fejre turneringens 10 års jubilæum.

De første to dages slagspil var således kvalifikation til søndagens finaler, hvor vinderen blev kåret efter 3 x 9 hullers hulspil.

Sofie Kibsgaard Nielsen blev nr. 2 i slagspil

Elena Moosmann fra Schweiz vandt slagspilskvalifikationen i -4 foran Sofie Kibsgaard Nielsen på en delt 2. plads i -1 og Fie Olsen på en delt 5. plads i par.

Puk Lyng Thomsen og amatøren Cecilie Leth-Nissen delte 15. pladsen i +2, mens Cecilie Finne-Ipsen var nr. 42 i +6, så alle fem danskere kvalificerede sig til hulspilsfinalerne.

Fie Olsen vandt foran Sofie Kibsgaard Nielsen

I hulspil spillede man et anderledes og utraditionelt over 3 runder x 9 huller. 48 var med i første runde, men kun seks spillere gik videre til 2. runde. Nr. 7 – 24 skulle spille om de placeringer.

Det var vigtigt at slutte højt i slagspil, for i første hulspilsrunde gik de seks bedste fra slagspil, som også vandt i hulspil, videre sil semifinalerne. Og fra tre semifinaler gik de tre vindere videre til finalen. Her spillede man hulspil om point, og den der vandt flest point vandt også turneringen.

Og det blev Fie Olsen, der vandt sin første sejr med 3,5 point foran Sofie Kibsgaard Nielsen med 1,5 point og Elena Moosmann med 1 point.

Sofie Kibsgaard Nielsen blev også nr. 2 i sæsonpremieren, Santander Golf Tour – Girona, hvor hun tabte omspil. Og så har Sofie også vundet på Next Golf Tour, så det har været en rigtig flot start på sæsonen.

Ser man på leaderboardet er det også svært at følge med, og vi kender ærligt talt endnu ikke de øvrige danskeres slutplaceringer!

Formatet skulle fejre 10 års jubilæum

Fie Olsen blev nr. 6 i Flumserberg sidste år, hvor der blev spillet almindelig slagspil.

Årets meget anderledes og unikke format skulle fejre turneringens 10 års jubilæum. Man kalder formatet for Mätzler Mix opkaldt efter medstifterne Melanie and Guido Mätzler, og tiden må vises om Mätzler Mix er et format der skal spilles igen…

Flumserberg Ladies Open Maetzler Mix – hulspil, resultat
– slagspil, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk