Ferie for Alle / Dansk GolfshowFerieglade danskere strømmede til Ferie for Alle

Ferieglade danskere strømmede til Ferie for Alle

Den 21. udgave af Ferie for Alle sluttede søndag i MCH Messecenter Herning. Messen bød både på rekordmange udstillere og besøgsfremgang.

Feriedrømmene lever i bedste velgående hos danskerne, og derfor var der både trængsel og travlhed i de 13 haller i MCH Messecenter Herning, da Ferie for Alle 23.-25. februar inviterede rejselystne danskere indenfor til Skandinaviens største feriemesse.

Messen, der bød på 1.215 udstillere med alt fra camping og golf til storbyferier og charterrejser, blev besøgt af 60.665 personer – en besøgsfremgang på 1.522 sammenlignet med 2017.

Foto: MCH/Lars Møller

Besøgsfremgangen samt den store travlhed hos udstillerne og den åbenlyse interesse fra publikum vækker glæde hos administrerende direktør i MCH A/S, Georg Sørensen.

– Udstillernes store indsats er blevet belønnet med en flot besøgsfremgang, og dermed manifesterer Ferie for Alle sig som Skandinaviens største feriemesse for både fagfolk og forbrugere, siger Georg Sørensen.

Travlhed og masser af handel

Hos rejsebureauet Albatros Travel, der var tilbage på Ferie for Alle efter 15 års pause, er der masser af optimisme og begejstring efter tre travle messedage:

– Det har været en stor succes at være tilbage på Ferie for Alle. Interessen har været rigtig stor, og det har været rart at høre, at folk har savnet os. Vores foredrag har været fyldte hver gang, vi har fået masser af bookinger, og generelt har vi bare haft dejligt travlt, så vi har allerede booket en stand til næste år, fortæller Jens H. Rasmussen, salgsdirektør hos Albatros Travel A/S.

Foto: MCH/Lars Møller
Øget interesse for camping

Også i campinghallerne, der fyldte hele otte haller på messen, har interessen i år været stor, og Torben Frydenlund Rasmussen, der er landsformand for DK-Camp, beretter om stor optimisme i branchen:

– Vi kan dårligt få armene ned. Interessen har i år været større, end hvad vi er vant til. Der har været flere gæster i campinghallerne, og de besøgende, der har været forbi, har vist stor interesse.

– Det er afgørende for os, at vi som branche har et samlingspunkt som Ferie for Alle. Vi kan mærke, at branchen er rykket et step op i måden, de udstiller på, og det er rigtig fedt at se, at alle er med til at løfte niveauet og vise nærheden, samværet og hyggen, som camping netop handler om, siger Torben Frydenlund Rasmussen.

Foto: MCH/Lars Møller
Stolt partnerland

Det var ikke kun Ferie for Alle, der i år kunne fejre 20 års jubilæum. Årets officielle partner, Spanien, har nemlig været med lige fra start, og der var både stor tilfredshed og stolthed at spore hos Den Spanske Stats Turistbureau, der i år var med for 21. gang:

– Som partnerland har vi i år haft endnu større mulighed for at give de mange besøgende en smagsprøve på, hvad Spanien har at byde på, og vi har fået stor ros af vores gæster for vores to stande og de mange aktiviteter, vi har lavet på messen, siger Raúl Castro Cano, Turistchef hos Den Spanske Stats Turistbureau, og fortsætter:

– Ferie for Alle er branchens største event, og her er et meget stort publikum, så det er en god måde at vise sig frem på.

Caribien bliver den officielle partner på Ferie for Alle 22.-24. februar 2019.

Besøgstal

2018: 60.665
2017: 59.143

Foto: MCH/Lars Møller

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

5.500 mennesker kiggede forbi på Golfens Dag

Golfens Dag søndag var velbesøgt, og omkring 5.500 var ude og snuse til golfsporten søndag, da 140 klubber åbnede dørene. Det vurderer Dansk Golf Union...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 15. april 2024

Svenske Anna Magnusson vandt Terre Blanche Ladies Open, der var sæsonpremieren på LET Access Series. Syv danskere var med, og Fie Olsen blev bedste...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk