HotelPlanner TourFelix Mory vandt Swiss Challenge, hvor dansker gik +18 i førerbolden

Felix Mory vandt Swiss Challenge, hvor dansker gik +18 i førerbolden

Felix Mory vandt Swiss Challenge efter omspil på HotelPlanner Tour, hvor der var tre danskere i top-10 inden finalerunden. Jeppe Kristian Andersen spillede i førerbolden, men gik +18, og faldt langt tilbage….

Svenske Tobias Jonsson havde føringen i -13 foran Jeppe Kristian Andersen i -11, mens seks spillere delte 3. pladsen i -10. Heriblandt Made in Denmark 2014 vinderen Marc Warren der var tredje mand i førerbolden og Sebastian Friedrichsen.

John Axelsen og Ashley Chesters delte 9. pladsen i -9.

Felix Mory og Santiago Tarrio var på den delte 3. plads i -10, og spillede sammen i finalerunden med John Axelsen som tredje spiller. Og det var en god tre-bold, da Felix Mory og Santiago Tarrio var blandt dagens bedste med runder i -2, og de var to af blot 9 spillere, der brød par i finalerunden.

Felix Mory og Santiago Tarrio sluttede på en delt 1. plads i -12 inden Felix Mory vandt turneringen med en birdie på første omspilshul. Han anden HotelPlanner Tour sejr, da han vandt Dormy Open 2021.



Tobias Jonsson og Baard Skogen delte 3. pladsen i -11. John Axelsen afsluttede med en runde i par, som gav en delt 5. plads i -9, så han var eneste dansker i top-10. Marc Warren blev delt nr. 8 i -8

Sebastian Friedrichsen gik +3 og faldt tilbage til en 11. plads i -7, Jonathan Gøth-Rasmussen blev nr. 17 i -5 efter en runde i -1, mens Nicolai Kristensen sluttede som nr. 65 i +5, hvilket også var hans score for dagen.

Jeppe Kristian Andersen gik +18 i førerbolden

Det lyder nærmest utroligt, og vi ved ikke om det skyldes en skade eller sygdom, men Jeppe Kristian Andersen gik +18 i finalerunden!

Han begyndte som nævnt dagen på en 2. plads, med med 7 bogeys, fire dobbeltbogeys og en tre-dobbelt bogey brugte han 89 slag på par-71 banen, hvilket gav ham en 71. plads i +7. Muligvis ny rekord for den højeste score nogensinde af en spiller i en førerbold i en professionel turnering…

Jens Kristian Thysted, Søren Broholt Lind, Victor Sidal Svendsen, Christian Jacobsen, Martin Simonsen, Peter Launer Bæk og Anders Emil Ejlersen missede cuttet.

Swiss Challenge, resultat

Jeppe Kristian Andersen – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Frøer og store fans – Inside The Open, tirsdag

I Inside The Open videoerne kommer man lidt med bag kulissen og ser billeder, der ikke normalt bliver vist på tv. Ovenfor er det fra...

Se video med ændringer af Royal Birkdale fra 2017 til 2026

Royal Birkdale er vært for The Open 2026, og siden senest værtsskab i 2017 er der lavet flere ændringer. Det kan man se i ...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk