Royal Golf Club var vært for DM ParaGolf, hvor Frederik Brokfelt-Christiansen fra Mølleåens Golf Klub og Mette Wegge Lynggaard fra Trelleborg Golfklub Slagelse blev suveræne vindere i A-rækken for herrer og damer. Mie Bülow Sørensen fra Værebro Golfklub vandt SO A-rækken.
I A-rækkerne var der medaljer til de tre bedste bruttoscores, mens netto vinderen får en særpris. I B-rækkerne spilles stableford med medaljer til top-3. SO rækkerne er Special Olympics for spillere med udviklingshandicap, autisme og lignende diagnoser, og her spilles på tværs af køn.
Frederik Brokfelt-Christiansen vandt herrernes A-række
I herrernes A-række blev Frederik Brokfelt-Christiansen, der for nyligt vandt guld ved EM, en suveræn vinder i +7 foran Jon Anker Johanneson fra Hillerød Golf Klub i +27 og Brian Larsen fra Dragør Golfklub i +30.
Med imponerede hcp. +2,4 var Frederik Brokfelt-Christiansen også favorit.
Mikkel Zibrandtsen vandt herrernes B-række
Herrernes B-række blev vundet af Mikkel Zibrandtsen fra Marielyst Golf Klub med 58 point foran Jesper Lasthein fra Great Northern med 50 point og Søren Nielsen fra Skovbo Golfklub med 49 point.
Mette Wegge Lynggaard vandt damernes A-række
Mette Wegge Lynggaard fra Trelleborg Golfklub Slagelse vandt Damernes A-række i +34 foran Heidi Pedersen fra Horsens Golfklub i +80.
Mie Bülow Sørensen vandt SO A-rækken
SO A-rækken blev vundet af Mie Bülow Sørensen fra Værebro Golfklub i +35 foran Helsingør Golf Club spillerne Tom Erik Petersen i +39 og Morten Troels Højbjerre ligeledes i +39.
William Feddern Krag vandt SO B-rækken
William Feddern Krag fra Ry Golf vandt SO B-rækken med 70 point foran Frederik Villads Bech Jørgensen med 55 point og Annelene Zobbe Mortensen med 50 point, begge fra Helsingør Golf Club.



