CoronavirusEndnu en LPGA turnering er aflyst

Endnu en LPGA turnering er aflyst

LPGA er blevet ramt af endnu en aflysning, da CP Women’s Open ikke bliver spillet i år.

CP Women’s Open, der er det nationale mesterskab i Canada, skulle være spillet fra den 3. – 6. september, men grundet COVID-19 og fortsatte rejserestriktioner mellem særligt USA og Canada er turneringen blevet aflyst.

Af en pressemeddelelse fremgår det, at alle interessenter er skuffede over aflysningen, men der var ingen anden udvej. Der er også allerede fundet en dato i 2021 med Shaughnessy Golf and Country Club i Vancouver som værtsbane fra den 26. – 29. august. Her skulle turneringen også være spillet i år.

Nicole blev nr. 2 sidste år

Jin Young Ko vandt CP Women’s Open sidste år foran Nicole Broch Larsen på en flot andenplads, mens Nicole blev nr. 3 i 2017. Det var på henholdsvis Magna Golf Club og Ottawa Hunt and Golf Club, og således ikke på samme bane.

Nicole Broch Larsen – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk