RejserCypern og Nordcypern, rejserEn julehistorie med natur, kultur og golf – Rejseoplevelser fra Nordcypern (9)

En julehistorie med natur, kultur og golf – Rejseoplevelser fra Nordcypern (9)

Endnu en dag på Salamis Bay Conti Resort Hotel, et kæmpestort hotelkompleks på østkysten, lidt nord for Famagusta, hvor der er fuld forplejning og fri bar for gæster med røde armbånd. Gæster med gule armbind har morgenmad og fri adgang til strand, vand og parasoller.

De fleste af gæsterne har været på en grupperejse Nordcypern rundt og slutter med sol og afslapning på Salamis Bay Conti Resort Hotel.

Piccoloer, deres køretøj og en kat er tidligt oppe.

I Casino Salamis, der har en pompøs hovedindgang ved siden af hovedindgangen til selve Salamis Resort hotellet, er personalet også early birdies (det er ikke et golfudtryk). Der er også en bagindgang til spillemaskinerne lige overfor receptionen. Her kan gæster med gamblergenet snige sig ind næsten uset. Og lade bagagen stå, mens de gambler.

Efter lidt morgengymnastik og en halv time i det 24 grader lune Middelhav er reporteren klar til en solid morgenmad.

De første morgenmænd og -damer står allerede over morgenbuffeten i Restaurant Selçuk. Bjerge af morgenmad, fra omeletter og brød over salater og grøntsager til tyrkisk feta og – pommes frites! Velbekomme!

Orangejuicen – altid et godt barometer for en hotelvurdering – er orangeade!

Det bliver tyrkisk yoghurt med skiver af grape og appelsin toppet med snittede mandler og havregryn. Og en kop café américain. Det betyder tynd kaffe. Og så lige en tallerken med omelet og toast og tomater. Og yderligere to kopper tynd kaffe.

Akustikken er udfordrende, selv om spisesalen kun er halvfyldt. Men udsigten er okay. Helt okay.

Så en gåtur nordpå langs vandet. En van(d)skelig vandring, da der ikke er en egentlig sti at følge.

Tilbage til lidt frokost i lobbybaren. Dagens gode suppe og en god salat.

Hverken tjenere eller barmanden taler et europæisk sprog. De er alle nyansatte og ved at blive lært op. Sprogforbistringer i servicebranchen kender vi også i Vesteuropa. Jeg spørger manageren for lobbybaren, om baren har et navn. Inden han svarer, konfererer han lige med overtjeneren og barmanden.

”I know it has a name, but we have call it Lobby Bar, Lobby Bar, Lobby Bar for so long that we have all forgot the name.”

den cirkelrunde badebro er skyggerne blevet lange. Man kan godt trænge til en dukkert efter nogle timer med de illustrerede dagbogsnotater, inden det bliver helt mørkt. Vintertiden begyndte i sidste weekend, så nu går solen allerede ned klokken 16.47.

Jeg giver mit badehåndklædekort til bademesteren, får udleveret et blåt badehåndklæde med resortets navn påtrykt og hopper i baljen. Da jeg kommer op igen, tørrer jeg mig med hotellets blå badehåndklæde, afleverer det igen og får et badehåndklædekort retur. Pludselig går det op for mig, at jeg mangler noget. Mine briller. Lommen i den lille Fjällräv står åben. Det gør brilleetuiet også.

En eftersøgning på stranden og i vandet, med et par lånte dykkerbriller, er ufrugtbar.

Shit happens, som man siger. Jeg trænger faktisk til nye briller. Der er kun tre uger til min fødselsdag og syv til juleaften, så nu er ønskesedlen klar.

Aftensmaden indtages i den kinesiske restaurant, der fylder stueetagen i en større bygning bag hotellets hovedbygning.

Jeg ser klart bedre med solbriller end uden. Mine solbriller har samme styrke i glassene som det forsvundne sæt. Men jeg føler mig desværre mere som en klovn end som en rockstjerne med cool shades, som solbriller vist hedder hos Mick Jagger & Co.

Forretten er sushi, som ser spændende ud, men de viser sig at være ret tørre. Måske skulle man have booket et bord til første runde kl. 18 og fået friske sushi? Det her er anden runde. Den starter, når første rundes kunder er ude af restauranten. Det er de kl. 19.30.

The Chinese Restaurant har et ganske behageligt lydklima – især i forhold til restauranten Selçuks lydhelvede. Den eneste mislyd kommer fra dessertafdelingen, tre meter fra mit bord, hvor motoren, der får chokoladetårnet til at rotere, skurrer som et langsomt tandlægebor.

Der er andre delikatesser end de kinesiske sushi, som skal afprøves. I det øjeblik, jeg rejser mig for at forsyne mig med en tallerkenfuld dumplings – små dejpakker med fyld, kød, fisk, tofu, ost, grøntsager – er den unge kinesiske (?) tjener der som et lyn for at fjerne den brugte tallerken. Jeg benytter mig af lejligheden til at spørge, om hun er græsk-cypriot.

”Russian!” kommer det prompte, og efter en meget kort pause, ”from Kirgisistan!”

Klokken 21.00 præcis stoppes den snurrende chokolade. Mænd med sorte kokkehuer stopper festen og rydder buffeten væk. Så er det ud af vagten. Tidsskemaet holdes med militærisk præcision.

Det er blevet Salamis Bay Conti Resort Hotel by night. Palmerne er blevet malet grønne, mens jeg spiste kinesisk.

Der spilles spil og drikkes sprudelwasser og fadøl og cocktails i et lille hjørne af lobbyen. Stemningen er løftet.

Discotheque Othello, et stort lokale på hotellets 1. sal, venter publikum – unge og især gamle – utålmodigt på, at showet begynder, så de kan komme ud at danse.

På stranden er der helt stille. Det er lavvande. En eftersøgning efter de forsvundne briller med solbriller, opsmøgede shorts og tændt lommelygte giver ikke noget resultat. Hverken i strandkanten eller i det lave, mørke vand.

Nå, det skal ikke spolere nattesøvnen. Som Per Olov Enquist skrev: En dag skal vi dø. Alle andre dage skal vi leve.

I morgen er der atter en dag at leve i. Så good night, sleep tight.

Læs den 10. artikel i serien her. Nye læsere kan med fordel begynde forfra og læse første del først.

TEKST OG FOTOS: Kim Boje

REJSER

ET DEJLIGT BOUTIQUEHOTEL

Korineum Golf & Beach Resort er ganske enkelt et dejligt sted at opholde sig. Rart, fredeligt og smukt. En forrygende smuk og velplejet golfbane. Et såkaldt boutiquehotel, der har 82 luksuøse værelser på minimum 32 kvadratmeter med udsigt til bjerge eller hav.

Som man vil kunne se af billeder og interviews (artikel 10-14), så er Korineum befolket med et yderst professionelt og højst sympatisk personale. Fra folket på hotellet til besætningen i proshoppen og på golfbanen.  Når så resortet har Kyreniabjergene mod syd og Middelhavet mod nord, så skal det blive et regulært paradis at opholde sig for en golfspiller.

Endelig er der interessant kultur og natur inden for kort køreafstand (jf. artiklerne 1-9).

STORT HOTEL

Salamis Bay Conti Resort Hotel er på alle måder stort. Resortet har 65.000 m² at boltre sig på, alligevel føles det ofte overfyldt, selv i lavsæsonen. Den 200 meter lange, børnevenlige strand har krystalklart vand i den caribiske, turkise nuance.  På hjemmesiden står, at man kan se de berømte karetteskildpadderne, mens man sol- eller havbader. Hvis det er tilfældet, kan man godt forstå havskildpadderne er kritisk truede. Det må være ret stressende at skulle lægge æg mellem alle de mennesker og parasoller og solvogne. De fem stjerner resortet kan smykke sig med, er den lokale variant.

SKØNLITTERATUR

  • John Guthrie, A Bell in Bellapais: Echoes from a Cyprus Village, 2011

Der er ingen anmeldelser at finde på Google. Goodreads.com, et Amazon datterselskab, skriver, at det er en ”fortryllende sand historie”, der foregår i Nordcypern i 1948. ”John og Vivian Guthrie støder sammen med deres lille datter Deirdre på den smukke og uberørte landsby Bellapais. Et tilfældigt møde med en lokal fører til en beslutning, der vil ændre deres liv for altid”. Det lyder ikke rart. Men bogudgivere har det med at smøre et tykt lag melodrama på deres salgstale. Det gør ikke nødvendigvis bogen til triviallitteratur.

  • Christy Lefteri, A Watermelon, a Fish and a Bible, 2010 (En vandmelon, en fisk, en bibel, på dansk ved Neel Rocco, 2011). En interessant roman, der foregår i Kyrenia under borgerkrigen i juli 1974, hvor den tyrkiske hær invaderede den nordlige del af Cypern. Lefteri er født i London i 1980 af græsk-cypriotiske forældre, der flygtede fra Kyrenia (og er altså hverken græsk- eller tyrkisk-cypriot, men brite).

“Forfatteren tegner et flot portræt af Cypern og især af grækere og deres helt specielle karaktertræk … En absolut vidunderlig historie om kærlighed, længsel og håb. Denne bog vil jeg anbefale til alle, der godt kan lide en god kærlighedshistorie. Dette er Christy Lefteris debutroman, og hun gør det godt.” – Litteratursiden.dk

  • Victoria Hislop, The Sunrise, 2014, (da., Solopgang: Famagusta – fra ferieparadis til spøgelsesby, 2015). Victoria Hislop, Sunrise (Solopgang). Hislop er heller ikke cypriot, men brite, som Lefteri.

Handlingen udspiller sig – som i Lefteris roman – under borgerkrigen i 1974, men i Varosha, en forstad til Famagusta. En anbefalelsesværdig roman, der måske ikke har de mest interessante persontegninger, men som giver et godt og overskueligt, historisk indblik i den komplicerede, cypriotiske tragedie.

  • Lawrence Durrel, Bitter Lemons, 1957. Bitter frugt i Elsa Gress oversættelse, Grafisk Forlag, 1963. ”Bitter Lemons of Cyprus (sic) er Lawrence Durrells unikke beretning om sin tid på Cypern under 1950’ernes enosis, hvor græskcyprioterne kæmpede for at komme af med det britiske kolonistyre. Det et er et dokument, som på én gang er personligt, poetisk og subtilt politisk – en mesterlig kombination af rejsebeskrivelse, erindringer og afhandling. (…) I beskrivelsen af ​​en politisk tragedie har den ofte stor poetisk skønhed,” skrev Kingsley Martin i New Statesman.

CYPERN INFO

  • Cyprus, G. Micula & M. Micula, Eyewitness Travel, 2014
  • Cypernguiden.dk en glimrende guide, der giver mange gode råd om rejser til Cypern
  • North Cyprus News. Online News for Cyprus, https://lgcnews.com/

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk