RejserCypern og Nordcypern, rejserEn julehistorie med natur, kultur og golf – Rejseoplevelser fra Nordcypern (6)

En julehistorie med natur, kultur og golf – Rejseoplevelser fra Nordcypern (6)

Udgangspunktet for Julehistorien er de næste fire dage henlagt til Altinkaya Hotel, et lille, let slidt, men meget hyggeligt hotel en halv times gåtur fra centrum af Kyrenia (græsk)/ Girne (tyrkisk), Nordcyperns tredjestørste by, der ligger smukt placeret ved nordkysten.

Formiddagsudflugten går fra Altinkaya Hotel til Bellapais, en lille landsby i Kyreniabjergene, der er kendt for sit kloster og mindre kendt for den engelske forfatter Lawrence Durrel og huset, hvor han boede fra 1953–1956.

Eftermiddagen skal bruges på at udforske havnebyen Girne (tyrkisk)/Kyrenia (græsk) med fæstning og skibsmuseum.

Poolen på Hotel Altinkaya i Kyrenia – eller Girne som de siger lokalt på tyrkisk – inviterede til en dukkert i aftes, men der var ikke energi tilbage i tanken efter en lang dag, som sluttede med sen aftensmad.

Under middagen underholdt en pensioneret dansk jurist en mindre gruppe landsmænd- og kvinder med nogle ubetaleligt morsomme oplevelser som forsvarsadvokat for den herostratisk berømte Falske Greve, der svindlede sig til et liv i luksus som Grev Mogens Schackenburg von Rewentlov på godset Bjørnholm på Djursland. Hele firebordet skreg af grin og havde svært ved at koncentrere sig om den udmærkede tyrkisk-cypriotiske mad.

Urene blev stillet en time tilbage i nat, men det mærker man ikke meget til, når man har besluttet at indtage morgenmaden meget tidligt for at udnytte dagens lyse timer bedst og for at undgå mandagsmyldretiden i Kyrenia.

Bjergkæden Beşparmak (tyrkisk) aka Pentadaktylos (græsk) aka femfingrede bjergtinder (dansk) levner nemlig ikke plads til mere end en enkelt landevej langs nordkysten, hvilket skaber et trafikalt kaos for de mange pendlere blandt byens 33.000 indbyggere, der arbejder i Nicosia.

Den meget korte og meget stejle køretur går forbi store hvide hoteller og Grand Pasha Casinoet med det tyrkiske flag til venstre og det tyrkisk-cypriotiske til højre.

500 meter før landsbyen Bellapais, der ligger højt oppe i bjergene bag Kyrenia, bliver man nødt til at parkere køretøjet og tage de sidste 500 meter til fods.

Klostret i Bellapais er usædvanligt velbevaret. Måske fordi det ligger et ret utilgængeligt på en stejl bjergside.

Almindeligvis forklares navnet på landsbyen med, at den franske adelsfamilie af Lusignan, som grundlagde klosteret i middelalderen, kaldte det l’Abbaye de la Paix, Fredens Abbedi. Siden kom italienere til, mistolkede navnet og kaldte det Bella Paese, Smukke Land.

Klostret har mange turister, bl.a. en gruppe danskere. Udsigten over Kyrenia og Middelhavet fra Bellapais er ”ik’ så ring’ endda”, som en af de jyske fotografer på billedet udtrykte det. Det kan godt oversættes til ”Det smukke land”.

Kirkerummet har ikoner fra loft til gulv på altervæggen, men rummet ville have været mørkt og skummelt, hvis ikke en solstråle pludseligt lyste det op.

Refektoriet derimod er en åbenbaring! Byzantinsk lys strømmer ind ad en lille roset for enden af det store spiserum. Rumklangen er helt vidunderlig. Munkene ville ikke kunne hviske til naboen, uden at abbeden hørte det.

Det er svært ikke at bryde ud i sang, når man træder ind i spisesalen. Der er udsolgt til aftenens klassiske koncert. Det forstår man godt.

Skudhullerne i væggene stammer fra skydeglade britiske soldater. Måske var der vino ad libitum til måltiderne i refektoriet, dengang Cypern var en britisk kronkoloni (1925-1960).

Vejen op ad bjergsiden i Bellapais har en hældningsprocent, som kræver en cykelrytter med meget gode ben. Eller en bil med meget gode hestekræfter.

Den meget stejle vej er måske forklaringen på freden og roen her i landsbyens udkant. Hvor om alting er, så var det noget, den britiske forfatter Lawrence Durell satte stor pris på, da han i 1953 købte den gule villa til venstre. Den gang lå den isoleret på bjergsiden. Det gør den ikke længere.

I øvrigt er villaen til salg for blot 200.000 £. Det er næppe salgsprisen, der afskrækker køberne. Det er nærmere beliggenheden på det stejle bjerg, hvor det kræver at man har en muskelbil eller et æsel stående i garagen. Skulle man alligevel være interesseret, kan man se nærmere på huset lige her.

De bitre citroner ved villaens bagindgang skilter med den vidunderlige og velskrevne erindringsbog, Durrel skrev om sine tre år i Cypern.

Kyrenia aka Girne med fæstning og skibsmuseum

Gåturen går ned ad bakke fra Altinkaya Hotel til Kyrenias maleriske havn, der engang var et fiskerleje. Nu er den pakket med større og mindre lystbåde, især større, og turbåde, der sejler turister op og ned ad kysten. Den hesteskoformede lille havn har spisesteder – især fiskerestauranter – hele vejen rundt.

Freddie, med kunstnernavnet Demis Roussos, fortæller, at han, som så mange andre, har opgivet fiskeriet og har måttet skifte sin Mercedes 450 SL ud med en ældre model. ”Men det er rock’n’roll at blive pensioneret, det er bedre end at bruge tid på at fiske i oprørte vande”, siger pensionisten og henviser til alt det bøvl, han har haft med de nordcypriotiske skattemyndigheder, der helt urimeligt afkrævede ham hele 12,5 % af hans indtægter.

Man kan godt få på fornemmelsen, at det ikke er alt, Freddie siger, man skal tage for pålydende.

De unge lystfiskere i lystbådehavnen har stillet stangen op ad bronzestatuen, der viser tilbage til de gode gamle dage, hvor fiskeriet var anderledes lukrativt.

”Dengang kunne man bare smide nettet ud og hale en god fortjeneste i land”, siger en mistrøstig, ung fyr. ”Sådan er det ikke længere. Langtfra.”

Kyrenias mægtige middelalderborg i den østlige ende af havnen, som romerne var de første til at interessere sig for, har været befolket af mange folkeslag: korsriddere som Richard med løvehjertet, byzantinere, lusignanere og venetianere. Og, ikke at forglemme, græsk-cyprioter fra den paramilitære bevægelse EOKA, der kæmpede for at få Cypern forenet med Grækenland, og som blev sendt bag tremmer for at skyde på det britiske styre.

Nu står cellerne tomme, men de var overfyldte fra 1954 til 1960.

I krigstid kunne den glimrende udsigt fra fæstningsanlægget bruges til at holde øje med eventuelle fjender fra havet og fra den femfingrede bjergkæde bag Kyrenia.

I fredstid befolkes borgen af unge mennesker, som nøjes med at skyde løs med et mobilkamera.

Fra havnen går turen tilbage til parkeringspladsen via Kyrenias travle centrum med caféer og restauranter og alskens butikker, der blandt meget andet sælger billige Gucci tasker og Rolex ure med et prisskilt på et par hundrede euro.

”Man skal holde sig fra de butikker. De har kun kopivarer”, fortæller en dansk turist, der har besøgt Cypern mange gange. ”I 1983 købte jeg et autentisk Rolex. Det har været en guldrandet investering. Køber man et uægte Rolex er det er kriminel handling. Og skamfuldt at gå med det om håndleddet!”

Fra centrum af Kyrenia er det op ad bakke. Et godt tip for en træt og tørstig sjæl er at holde drikkepause ved granatæblevognen.

Hjemme igen på Hotel Altinkaya. Rumklangen i spisesalen er ikke som i Bellapais Klostret. Ej heller udsigten fra Bellapais.

Meeen… det’ nu ik’ så ring’ endda!

Læs den syvende artikel i serien her. Nye læsere kan med fordel begynde forfra og læse første del først.

TEKST OG FOTOS: Kim Boje

REJSER

ET DEJLIGT BOUTIQUEHOTEL

Korineum Golf & Beach Resort er ganske enkelt et dejligt sted at opholde sig. Rart, fredeligt og smukt. En forrygende smuk og velplejet golfbane. Et såkaldt boutiquehotel, der har 82 luksuøse værelser på minimum 32 kvadratmeter med udsigt til bjerge eller hav.

Som man vil kunne se af billeder og interviews (artikel 10-14), så er Korineum befolket med et yderst professionelt og højst sympatisk personale. Fra folket på hotellet til besætningen i proshoppen og på golfbanen.  Når så resortet har Kyreniabjergene mod syd og Middelhavet mod nord, så skal det blive et regulært paradis at opholde sig for en golfspiller.

Endelig er der interessant kultur og natur inden for kort køreafstand (jf. artiklerne 1-9).

HOTEL

LITTERATUR

  • Lawrence Durrel, Bitter Lemons, 1957. Bitter frugt i Elsa Gress oversættelse, Grafisk Forlag, 1963. Bitter Lemons er Lawrence Durrells beretning om sin tid på Cypern i 1950’erne, hvor græskcyprioterne kæmpede for at komme af med det britiske kolonistyre. ”Det et er et dokument, som på én gang er personligt, poetisk og subtilt politisk – en mesterlig kombination af rejsebeskrivelse, erindringer og afhandling. (…) I beskrivelsen af ​​en politisk tragedie har den ofte stor poetisk skønhed,” skrev Kingsley Martin i New Statesman.

CYPERN INFO

  • Mediterranean with Simon Reeve, 2018, 1. sæson, Simon Reeve udforsker Cypern, Libanon, Israel og Gaza. Reeve går på patrulje med FN’s fredsbevarende styrker, opdager kristendommens rødder og krydser de mest befæstede grænser i verden. Har været vist på DR. Et afsnit kan købes på Amazon til 2.99$, https://www.amazon.com/Mediterranean-with-Simon-Reeve/dp/B08FW4T4FP

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy afviser rygte om LIV: – Har aldrig fået tilbud, og bliver på PGA Tour resten af min karriere

En række medier har de seneste dage mere eller mindre ukritisk, og ofte uden kildehenvisninger, viderebragt rygter og sladder om kommende LIV Golf spillere...

Sebastian Petersen vandt Sand Valley Spring Series Final

Sebastian Petersen vandt Sand Valley Spring Series Final by ECCO efter omspil mod to andre spillere. Bjørn La Cour Søborg blev bedste dansker på...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk