AnbefaletEmily, Nanna og Europa vandt Solheim Cup 2021

Emily, Nanna og Europa vandt Solheim Cup 2021

Med Emily K Pedersen og Nanna Koerstz Madsen på holdet vandt Europa den 17. udgave af Solheim Cup, der blev spillet på Inverness Club i Ohio, USA.

Solheim Cup blev spillet fra lørdag til mandag, og inden mandagens 12 singler førte Europa med 9 – 7. Europa havde overtaget i de første singler, og i dagens sjette single delte Nanna Koerstz Madsen med Austin Ernst.

Emily vandt det sidste point

USA vandt dog fire af de fem sidste singler, så Europa førte med 14 -13 inden den sidste single, hvor Emily spillede mod Danielle Kang. Ved uafgjort 14 – 14 var Europa som forsvarende mestre sikker på at beholde trofæet, men Emily sikrede en europæisk sejr.

Emily var 3 op efter 15 huller og sikker på minimum et ½ point. Danielle Kang vandt 16. og 17. hul inden hun holede et forholdsvist langt putt på 18. hul, men Emily holede også sit putt så de delte hullet og Emily vandt 1 op.

Singlerne blev delt 6 – 6 og Europa vandt 15 – 13.

Leona Magiure var bedst for Europa

Leona Maguire blev europæisk topscorer med 4,5 point i 5 matcher efterfulgt af Emily K Pedersen og Matilda Castren med 3 point i 4 matcher. Nanna Koerstz Madsen bidrog også godt med 1,5 point i 3 matcher, så det var en flot dansk indsats.

USA har vundet 10 ud af 17 gange

Det var som nævnt den 17. udgave af Solheim Cup, som blev spillet første gang i 1990. Europa vandt også i 2019 på Gleneagles i Skotland, og både dengang og nu var det med Catriona Matthew som kaptajn. USA vandt i 2017 på Des Moines i USA. I den samlede stilling fører USA 10 – 7.

Solheim Cup, resultat

Den europæiske Solheim Cup 2021 kaptajn Catriona Matthews efter sejren – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk