Rettelse: Vi har skrevet, at Emily K Pedersen var sikker på at vinde Race to Costa del Sol ranglisten på Ladies European Tour, men der er en teoretisk risiko for, at hun bliver overhalet. Læs mere i denne artikel. Vi beklager fejlen.

— oOo —

24-årige Emily K Pedersen vandt Aramco Saudi Ladies International Presented By Public Investment Fund, hvilket er hendes tredje sejr på Ladies European Tour og den anden i år.

Med 300 point for sejren og 127.170 i € førstepræmie, svarende til 950.000 kr., er Emily sikker på at vinde LET Race to Costa del Sol ranglisten i år. Det giver en bonus på 125.000 € og således har hun i alt tjent mere end 1,8 mio. danske kroner. Hun er den anden dansker der vinder ranglisten, som Iben Tinning vandt i 2005.

Emily vandt efter omspil mod Georgia Hall

Emily førte med to slag efter anden runde og efter tredje runde delte hun førstepladsen i -10 Lydia Hall.

Mod slutningen overtog Georgia Hall føringen, men da hun lavede bogey på 16. hul og Emily lavede birdie på 18. sluttede de begge i -10, så de skulle i omspil om sejren. Det vandt Emily sikkert med en birdie, efter Georgia Hall havde slået sit andetslag i vandet.

Georgia Hall – Foto: Tristan Jones / Ladies European Tour

Caroline Hedwall blev nr. 3 i -8, mens Anne Van Dam og Stephanie Kyriacou delte 4. pladsen i -7. Charley Hull, Laura Fuenfstueck, Luna Sobron Galmes og Lydia Hall delte 6. pladsen i -6.

Anna Nordqvist blev delt nr. 11 i -3, Carly Booth og Esther Henseleit nr. 16 i -2 mens Laura Davies blev nr. 26 i +2.

Line Toft Hansen blev nr. 60

Line Toft Hansen blev nr. 60 i +11 efter en runde i +4, mens Linette Holmslykke missede cuttet.

Der blev spillet om 1 mio. $ på Royal Greens Golf & Country Club, som også er vært for næste uges turnering. Fra tirsdag til torsdag spilles The Saudi Ladies Team International med en præmiesum på 500.000 $ inden sæsonfinalen Andalucia Costa Del Sol Open De Espana fra den 26. – 29. november.

Emily vinder LET Race to Costa del Sol ranglisten

Emily fører begge LET ranglister, efter mange gode resultater og sejr i Tipsport Czech Ladies Open i august.

Hendes første sejr på LET var i Women’s Indian Open 2015, og hun var på Solheim Cup 2017 holdet.

Får 125.000 € for at vinde Race to Costa del Sol

Der er 250.000 € i bonus til top-3 på den endelige Race to Costa del Sol rangliste, så som vinder af den får Emily K Pedersen en bonus på 125.000 € svarende til 930.000 danske kroner.

Aramco Saudi Ladies International Presented By Public Investment Fund, resultat

Emily K Pedersen med sin caddie under Aramco Saudi Ladies International Presented By Public Investment Fund – Foto: Tristan Jones / Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.