ECCO TourECCO Tour kalenderen 2019 er klar

ECCO Tour kalenderen 2019 er klar

ECCO Touren kommer i 2019 hele landet rundt, og indeholder på imponerende vis fire Europa Tour og hele seks Challenge Tour baner.

Mens den tidligere Challenge Tour bane i Aalborg Golf Klub er en positiv tilføjelse i 2019, kan både professionelle og sponsorer også glæde sig til gensynet med flere af Danmarks øvrige topbaner.

sponsorprospektet kan du desuden finde hele Pro-Am kalenderen.

Fra syd mod nord

ECCO Touren 2019 starter vanen tro med ”Winter Series” på Spaniens bedste golfanlæg, PGA Catalunya Resort. Tourens mangeårige samarbejdspartner, Mediter Real Estate lægger navn til den ene turnering fra 12. – 14. februar, inden PGA Catalunya Resort Championship afrunder Winter Series fra den 17. – 19. februar.

Fra 25. – 27. april står den på anden udgave af Master of the Monster på Green Eagle Golf Courses ved Hamborg. Senere på året lægger det imponerende anlæg græs til Porsche European Open for tredje gang, så der venter det 64-mands reducerede ECCO Tour felt en god oplevelse. Formatet bliver høj-dramatisk og byder på et mix af hulspil og slagspil i grupper.

ECCO Touren rammer Danmark

Karavanen rykker fra Hamborg direkte til Rømø og Bravo Tours Open by Visit Tønder fra 1. – 3. maj. Enjoy Resorts åbner således igen dørene til en uge, der foruden den imponerende links-golf indbyder til familiehygge, spa & wellness, god mad og meget mere.

Meget afgøres i Silkeborg

Silkeborg Ry Golfklub og Jyske Bank byder velkommen til Jyske Bank Made in Denmark Qualifier i både Silkeborg og Ry fra 8. – 10. maj. Feltet starter i Ry, inden fredagens finalerunde afvikles på Made in Denmark anlægget i Silkeborg. Besøget i Silkeborg Ry Golfklub afrunder årets Made in Denmark kvalifikation, så det er den 10. maj, der sættes navn på de seks ECCO Tour profiler, der skal spille med ved Made in Denmark 2019 i Himmerland. Tre fra Race to Himmerland ranglisten, og tre fra kvalifikationsturneringen i Silkeborg.

Debut til Aalborg Golf Klub

Den intense ECCO Tour opstart holder efterfølgende en kort pause og overlader scenen til Made in Denmark, inden Aalborg Golf Klub fra 5. – 7. juni byder spillerne velkommen til Thisted Forsikring Championship.

Sol, Sommer & Rock’n Roll i Odense 

Herfra går turen til Odense Eventyr Golf og til Tinderbox Charity Challenge – Presented by De Vildeste Fugle. Formatet i denne uge bliver spændende – med reduceret felt – og da Michael Falch samtidig står bag De Vildeste Fugle projektet, så bliver turneringen fra den 26. – 28. juni en fantastisk måde at gå på sommeferie på.

Det afgøres på verdensklassebaner

Efter en ekstraordinær lang ECCO Tour sommerferie, delvist forårsaget af Made in Denmark Challenge, vender ECCO Touren fra 21. – 23. august tilbage til det vestjyske pragtanlæg, Marbæk-banen i Esbjerg Golfklub og til Esbejrg Open by EnergiMetropol Esbjerg.

Og fra et fantastisk anlæg til et andet. Efter Esbjerg går turen nemlig østpå til Great Northern til en “Special Event”, der holdes udenfor Nordic Golf League. Sløret løftes først for format m.m. i det nye år, men det ligger fast, at besøget på Great Northern bliver en absolut VIP oplevelse for sponsorer og virksomheder omkring ECCO Touren.

Herfra drager karavanen sandsynligvis til Sjælland, til en turnering, der dog fortsat er ukendt. Denne turnering vil blive afviklet fra 18. – 20. september, men bane og sponsor offentliggøres først senere.

Til stor glæde for både spillere og sponsorer slutter sæsonen vanen tro i Himmerland til den 11. udgave af Race to Himmerland Bestball Pro-Am. Her dyster 72 professionelle og 72 sponsorer/amatører side om side fra 4. – 6. oktober i en turnering, der meget vel kan afgøre hvilke fem spillere, der sikrer sig oprykning til Challenge Touren.

Få adgang til Pro-Ams på alle banerne

Forud for alle tourens turneringer afvikles de populære Pro-Ams, hvor virksomheder spiller sammen med de professionelle. Allerede nu er Pro-Am kalenderen offentliggjort, og bookinger kan foretages. Som noget nyt i 2019 afvikles der desuden ECCOTour@GreatNorhern, som bliver en sand lækkerbisken for sponsorerne. Vi løfter sløret for dette format i løbet af januar.

Har du og din virksomhed interesse i ECCO Tourens eksklusive Pro-Ams, så kan du kontakte ECCO Touren ved Brian Vester på mail: bv@eccotour.org eller på tlf. 30298433.

DatoTitel
12. – 14. feb.Mediter Real Estate Masters, PGA Catalunya Resort
17. – 19. feb.PGA Catalunya Championship, PGA Catalunya Resort
25. – 27. aprilMaster of the Monster Match Play, Green Eagle, Hamburg
1. – 3. majBravo Tours Open by Visit Tønder, Rømø Golfklub
8. – 10. majJyske Bank Made in Denmark Qualifier, Silkeborg Ry Golfklub
5. juni – 7. juniThisted Forsikring Championship, Aalborg Golf Klub,
26. – 28. juniTinderbox Charity Challenge presented by De Vildeste Fugle, Odense Eventyr Golf
21. – 23. augustEsbjerg Open presented by EnergiMetrolpol Esbjerg, Esbjerg Golfklub, Marbæk
11. – 12. septECCO Tour@Great Northern, Kerteminde (Special Event)
18. – 20. sept.TBA / TBA
 4. – 6. okt.Race to Himmerland, Himmerland Golf & Spa Resort
European Tour baner
  • PGA Catalunya Resort
    • Spanish Open 2000, 2009, 2014
    • European Tour School Final Stage 2008 – 2016
  • Green Eagle Golf Courses
    • Porsche European Open 2017, 2018, 2019
  • Silkeborg Ry Golfklub
    • Made in Denmark 2018
  • Himmerland Golf & Spa Resort
    • 2014, 2015, 2016, 2017, 2019
Challenge Tour baner
  • Green Eagle Golf Courses
    • ECCO Tour Championship 2010
  • Silkeborg Ry Golfklub
    • Made in Denmark Challenge 2019
  • Aalborg Golf Klub
    • Nykredit Danish Open 2001
    • Made in Denmark Challenge 2016
  • Esbjerg Golfklub
    • Nykredit Danish Open 2004
    • Thomas Bjørn Open presented by Multidata 2005
  • Odense Eventyr Golf
    • Danish Open 2000
  • Himmerland Golf & Spa Resort
    • Himmerland Open 1994, 1995, 1996, 1997
    • Navision Open 1998

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk