PopulærtDP World TourDustin Johnson vil ikke med til OL i Tokyo

Dustin Johnson vil ikke med til OL i Tokyo

Golfturneringen ved OL i Tokio er ramt af sit første helt store afbud, da verdensetteren Dustin Johnson har sagt, at han ikke vil deltage.

– Det er lige i midten af en række store turneringer for mig. Med The Open et par uger før kræver det mange rejser, og det er vigtigt for mig at fokusere på PGA Tour, sagde Dustin Johnson under Players Championship.

Herrernes golfturnering spilles fra den 29. juli til 1. august, mens damerne spiller fra den 4. – 7 august.

Golfturneringerne spilles på Kasumigaseki Country Club, hvilket ikke var uden problemer, da det er en privat bane, hvor de kvindelige medlemmer ikke havde samme rettigheder som mændene. Det problem blev dog løst i 2017, da damer og herrer nu har fået lige rettigheder i klubben.

Deltog heller ikke i 2016

Dustin Johnson meldte også fra til OL 2016 i Rio, og dengang var det med begrundelsen om, at han frygtede at blive smittet med zikavirus. Han nåede også at melde fra til OL i 2020 inden det blev udsat til 2021.

Halvanden uge efter The Open

Herrernes OL-golfturnering begynder således halvanden uge efter The Open på Royal St. George’s i England fra den 15. – 18. juli, og ugen efter OL er der WGC – FedEx St. Jude Invitational i USA fra den 5. – 8. august.

FedExCup slutspillet begynder den 19. august md The Northern Turst efterfulgt af BMW Championship og sæsonfinalen Tour Championship fra den 2. – 5. september.

Det udsatte Ryder Cup 2020 spilles fra den 24. 26. september.

Golf gjorde comeback ved OL 2016 i Rio 

På IOC’s 2009 kongres i København blev golf stemt ind som sportsgren ved OL 2016 og 2020. Golf var også på OL programmet i år 1900 og 1904, så golfsporten gjorde comeback efter 114 års fravær. Det er også blevet bekræftet, at golf er på programmet i 2024, hvor Paris er vært. Til den tid skal golfturneringerne spilles på Le Golf National, hvor Thomas Bjørn og Europa vandt Ryder Cup 2018.

Justin Rose vandt herrernes turnering i Rio 2019, mens Inbee Park vandt damernes turnering.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk