LIV GolfDustin Johnson vandt LIV Golf i Boston med eagle i omspil

Dustin Johnson vandt LIV Golf i Boston med eagle i omspil

Dustin Johnson vandt LIV Golf Invitational Boston efter omspil, hvor han holede et 18 meter langt putt for eagle og sejren. Et meget hårdt putt der sad lige midt i hullet, så bolden hoppede op i luften, inden den faldt ned i hullet. Dustin Johnson var også med til at vinde holdturneringen, så han tjente mere end 35 mio. danske kroner.

Inden finalerunden havde Talor Gooch føringen i -12 foran Joaquin Niemann i -11 og Dustin Johnson i -10.

Dustin Johnson gik -5, Anirban Lahiri -6 og Joaquin Niemann -4, så de sluttede alle i -15, og vinderen skulle findes i omspil. Her sikrede Dustin Johnson som nævnt sejren med en eagle på par-5 hullet.

Anirban Lahiri og Joaquin Niemann på den delte 2. plads samt The Open vinderen Cameron Smith, der delte 4. pladsen i -14 med Lee Westwood er lige skiftet til LIV Golf, hvor de havde deres debut. Talor Gooch blev nr. 6 i -13 foran de mange tilskuere i Boston.

Der var mange tilskuere til LIV Golf Invitational Boston 2022 – Foto: golfsupport.nl

Dustin Johnson fik 4 mio. $ for sejren, mens der var godt 1,8 mio. til Lahiri og Niemann på 2. pladsen.

Det var den fjerde LIV Golf turnering, og Dustin Johnson er den første amerikanske vinder. Han blev nr. 8 i den første i London, nr. 4 i Portland og nr. 3 i Bedminster inden han nu vandft i Boston.

Tre i træk for 4 Aces GC

Dustin Johnson var også med til at vinde holdturneringen sammen med Talor Gooch, Pat Perez og Patrick Reed på 4 Aces GC. De deler førstepræmien på 3 mio. $, så der er 750.000 $ til dem hver.

I alt tjente Dustin Johnson således 4,75 mio. $ svarende til mere end 35 mio. danske kroner.

Det er tredje turnering i træk, at de fire på 4 Aces GC vinder holdturneringen. Denne gang vandt de i -32 foran Crushers GC i -30 og Majesticks GC i -27.

Crushers GC med Bryson DeChambeau, Paul Casey, Charles Howell III og Anirban Lahiri mens Majesticks GC havde Sam Horsfield, Ian Poulter, Lee Westwood og Shergo Al Kurdi på holdet

LIV Golf Invitational Boston, resultat

LIV Golf chefen Greg Norman landede med faldskærm (tandem) inden starten på første runde i Boston 2022 – Foto: golfsupport.nl
LIV Golf chefen Greg Norman landede med faldskærm (tandem) inden starten på første runde i Boston 2022 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk