Efter to års fravær som følge af corona-pandemien vender DP World Tour Qualifying School, eller Tourskolen på dansk, tilbage i 2022. Den ene af de indledende turneringer spilles på Lyngbygaard Golf i Aarhus.

Lyngbygaard og Australien

DP World Tour Tourskolen består af tre stages/stadier, og afhængig af tidligere meritter kan man sprænge stadier over. Det er kun de bedste ved finalen i november, som får et DP World Tour kort, men Tourskolen er også en adgangsvej til et Challenge Tour kort.

Samlet set spilles Tourskolen på 14 forskellige baner fra august til november. For mange håbefulde professionelle og amatører er det en mulighed for at komme på DP World Tour i 2023.

First Stage turneringen på Lyngbygaard Golf spilles fra den 27. – 30. september.

For første gang spilles der også en First Stage turnering i Australien, da den ene af ni turneringer spilles på Rosebud Country Club i Victoria fra den 30. august.

.
.
Finalen spilles fortsat på Infinitum i Spanien

De seneste tre udgaver – 2017, 2018 og 2019 – af finalen er blevet spillet på Infinitum, som tidligere hed Lumine. Det var således her Benjamin Poke vandt Tourskolen i 2019, hvor Rasmus Højgaard blev nr. 5.

Årets finale skal igen spilles på Infinitum, og man har lavet en 3-årig aftale. Finalen afvikles på både Hills og Lakes banen over seks runder. 156 spillere er med, og de bedste kommer på DP World Tour, mens andre får et Challenge Tour kort.

Infinitum Hills, 13. hul – Foto: Infinitum, PR

Infinitum nær Barcelona i den spanske Catalonien region er også vært for denne uges DP World Tour turnering ISPS Handa Championship in Spain, som spilles på Lakes banen.

Nedenfor ses programmet og alle turneringer i DP World Tour Tourskolen 2022:

First Stage

Section A
30. august – 2. september
The Players Club, England
Rosebud Country Club (North Course), Victoria, Australia

Section B
7. – 10. september
Montado Hotel & Golf Resort, Portugal

Section C
13. – 16. september
Arlandastad Golf, Sweden
14-17 September
Haugschlag, Austria

Section D
20. – 23. september
Bogogno Golf Resort (Conte Course), Italy

Section E
27. – 30. september
Lyngbygaard Golf, Brabrand, Denmark

Section F
4. – 7. oktober
Mottram Hall, England
Golf d’Hardelot, Les Pins, France

SECOND STAGE

3. – 6. november
Alenda Golf, Alicante, Spain
Empordà Golf, Girona, Spain
Desert Springs Resort, Almeria, Spain
Las Colinas Golf & Country Club, Alicante, Spain

FINAL STAGE

11. – 16. november
INFINITUM, Tarragona, Spain

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.