PopulærtDP World TourDP World Tour 2023 sæsonen begynder med to turneringer

DP World Tour 2023 sæsonen begynder med to turneringer

DP World Tour 2022 sæsonen blev afsluttet søndag i Dubai, hvor Jon Rahm vandt DP World Tour Championship, og Rory McIlroy vandt ranglisten. Fem danskere er med, når 2023 sæsonen skydes i gang i denne uge med både Joburg Open i Sydafrika og Fortinet Australian PGA Championship i Australien.

Oliver Hundebøll, 2020 vinderen Joachim B Hansen og Martin Simonsen er på deltagerlisten i Joburg Open, der også tæller til Sunshine Tour, mens Nicolai og Rasmus Højgaard er tilmeldt Fortinet Australian PGA Championship, der også tæller til PGA Tour og Australasia.

Joburg Open er uden de helt store profiler, men bl.a. er 12 af de 28 der fik kortet på Tourskolen med. Heriblandt top-3 med Simon Forsström, David Ravetto og Daniel Brown. Christoffer Bring og John Axelsen har fravalgt at spille i denne uge, men de er tilmeldt Investec South African Open Championship i næste uge.

Alle der klarede cuttet på Tourskolen kunne komme med i én af ugens to turneringer, og således også Nicolai Kristensen og Benjamin Poke, der dog også har fravalgt at deltage.

Der er et noget stærkere felt i Fortinet Australian PGA Championship, hvor bl.a. The Open 2022 vinderen Cameron Smith. der er skiftet til LIV, den forsvarende mester Jediah Morgan der også spiller LIV, Adam Scott, Ryan Fox, Cameon Davis, Min Woo Lee, Marc Leishman, Adrian Meronk og Højgaard tvillingerne.

Seks turneringer inden nytår

I næste uge, fra den 1. – 4. december, er der også turneringer i både Sydafrika og Australien efterfulgt af turneringer i Sydafrika og Mauritius, så der er seks turneringer frem til jule- og nytårspausen den 18. december. Man kan dog så naturligvis maksimalt spille fire af dem.

Joburg Open, deltagerliste

Fortinet Australian PGA Championship, deltagerliste

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk