PopulærtDP World TourDJ fører US Open med fire slag - Thorbjørn missede cuttet

DJ fører US Open med fire slag – Thorbjørn missede cuttet

Dustin Johnson fører med fire slag inden finalerunderne af US Open, som desværre bliver uden Thorbjørn Olesen.

Efter +6 i første runde gik Thorbjørn anden runde i+3 efter to birdies og fem bogeys, så i samlet +9 var han ét slag fra at klare cuttet. Han deltog i US Open for anden gang i karrieren, og som i 2013 missede han cuttet.

Dustin Johnson i kontrol men intet er afgjort

Verdensetteren Dustin Johnson har spillet under svære forhold med en sen starttid torsdag og en tidlig starttid fredag, men han har været meget overbevisende de første dage. I videoen ovenfor ses højdepunkter fra hans anden runde.

Efter -1 i første runde gik Dustin Johnson anden runde i -3, så han fører i -4 foran Scott Piercy og Charley Hoffman i par.

Intet er afgjort endnu, for ikke mindst i US Open kan man hurtigt miste fire slags forspring. Men hvis Dustin Johnson spiller som de første dage, bliver han meget svær at hente. Han missede cuttet i US Open sidste år, men vandt i 2016, blev nr. 2 i 2015 og nr. 4 i 2014.

Fleetwood og Koepka rykkede 42 pladser frem til en 4. plads

Tommy Fleetwood og den forsvarende mester Brooks Koepka gik dagens bedste runder i -4, hvilket gav dem 42 pladsers fremgang til en 4. plads i +1, som de deler med Henrik Stenson og Ian Poulter.

Poulter var -2 for runden og -3 for turneringen inden sine sidste to huller, banens 8. og 9., hvor han lavede en tredobbelt bogey og en bogey.

Rickie Fowler er nr. 9 i +2, Alex Noren og Justin Thomas nr. 14 i +4, Patrick Reed og Hideki Matsuyama nr. 26 i +5, mens Paul Casey og Phil Mickelson deler 35. pladsen i +6.

Mens blot fire spillere var under par i første runde, så var 14 spillere under par i anden runde. 67 spillere i +8 eller bedre er med i finalerunderne.

Tre amatører klarede cuttet med Will Grimmer på en 26. plads i +5, mens Matt Parziale og Luis Gagne deler 45. pladsen i +7.

Spieth, Tiger, McIlroy, Day, Garcia og Rahm missede cuttet

Efter fire birdies i træk fra 13. hul lå Jordan Spieth til at klare cuttet, men en bogey – bogey afslutning gav en runde i +1, og i +9 var han ét slag fra at klare cuttet. Det er første gang siden US PGA Championship 2014, at Spieth misser cuttet i en major. Af de 13 majors siden da har han vundet de tre inkl. US Open 2015 og haft to 2. pladser, en 3. plads og en 4. plads.

Tiger lavede en dobbeltbogey på banens 1. hul, hvor han lavede en tredobbeltbogey torsdag, så alene på det hul var han fem over par. Efter +2 i anden runde sluttede han som nr. 83 i +10 sammen med bl.a. Rory McIlroy, der var rundt i par efter fire birdies på bag-ni. Det er tredje år i træk, at McIlroy misser cuttet i US Open.

Bubba Watson i +11, Jason Day i +12, Sergio Garcia i +14 og Jon Rahm i +15 var også blandt de spillere, som missede cuttet.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte med ekstra dækning på Viaplay med Featured Groups og Featured Holes. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

US Open, leaderboard
Alternativ på europeantour.com

Jon Rahm under US Open 2018 – Foto: Copyright USGA/Michael Cohen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk