KlubnytDen største golfklub i Norge med 4.600 medl. mister greenfee spilleret

Den største golfklub i Norge med 4.600 medl. mister greenfee spilleret

Norges største golfklub med omkring 4.600 medlemmer straffes af Norges Golfforbund (NGF), da man ikke mener, at banen lever op til den standard, som en golfbane skal have. Det skriver norskgolf.no.

Karasjok GK er en 9 hullers bane i Nord-Norge meget tæt på den finske grænse i det der hedder Finnmark. Klubben har orienteret de mange medlemmer om, at Norges Golfforbund (NGF) har frataget den såkaldte nationale spilleret pr. 1/1 – 2026.

Det betyder kort fortalt, at medlemmer af Karasjok GK ikke kan spille greenfee-runder på andre baner, hvilket er en rettighed man får gennem den nationale spilleret. Klubbens medlemmer kan naturligvis fortsat spille egen bane.

Det er ingen hemmelighed, at de mange tusinde medlemmer af Karasjok GK kun er medlem der, for at få muligheden for at spille greenfee på andre baner. Formentlig har kun ganske få medlemmer nogensinde spillet banen, som havde Norges billigste medlemskab på kun 749 NOK om året svarende til 475 danske kroner.

To uanmeldte besøg på banen

NGF oplyser til norskgolf.no, at man har været på to uanmeldte besøg i år, og banen er ganske enkelt ikke vedligeholdt godt nok. Den er ikke i god nok stand til, at man kan spille handicaptællende runder på Karasjok GK, og man vurderer også at det vil kræve en del arbejde at gøre den god igen.



NGF afviser at sagen har noget at gøre med, at Karasjok GK har 4.600 medlemmer på en 9 hullers bane. Men alle baner skal opfylde kravene til en golfbanes beskaffenhed.

Når banen er tilbage i en acceptabel stand, kan klubben ansøge NGF om godkendelse.

Klubben sletter alle medlemmer

Af klubbens vedtægter fremgår, at man senest den 31/12 skal udmelde sig for at undgå kontingent for det følgende år. I den specielle situation har klubben dog nu valgt at alle medlemskaber opsiges, så hvis man ønsker at fortsætte som medlem, så skal man kontakte klubben.

I en mail til medlemmerne skriver man også, at de er velkommen tilbage når banen igen lever op til NGF standard.

www.karasjokgolf.no

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Austin Hitt på PGA Tour efter sejr i Korn Ferry Tour sæsonfinalen

Austin Hitt vandt Korn Ferry Tour sæsonfinalen Korn Ferry Tour Championship presented by Virginia’s Richmond og rykkede i top-20 på ranglisten, som nu har...

Jacob Skov Olesen igen tæt på sejren – Grant Forrest vandt Open de España

Jacob Skov Olesen spillede med om sejren helt til det sidste, da Grant Forrest vandt Open de España presented by Madrid og kvalificerede sig...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk