Umiddelbart skulle man nu tro, at livet ganske enkelt er for kort til golf. Men sådan er det heldigvis ikke, og trods fremskredne aldre med alt hvad det fører med sig af dårlige rygge og stive lemmer, og bare det at komme ud af sengen om morgenen inden smøreolien gør sin lindrende virkning, er der alligevel nogen, der næsten hver dag, stiller troligt op på teestedet og gør sin vanlige entré.
En hyldest til alle dem, men også for at “holde skruen i vandet” og ikke lade sig gå på af alskens alderdomstegn, der jo blot er et givent vilkår for alle.
Trods alt kan man jo ikke spille golf fra en lænestol – eller kan man? Surrogatgolf har nu aldrig været min livret, så er det sagt.
Derimod er det en fornøjelse at se de gamle topgolfere stadig gøre sig gældende, især i USA på den såkaldte champions tour, hvor danske spillere fortsat kan gøre sig gældende som “oldboys”. Tør man sige, at hvad man i barndommen fornemmer, man aldrig glemmer? Nogle vine bliver jo bedre med alderen, hvilket skulle være ganske vist, men ellers ingen nævnt eller glemt, men på en god dag er de vist alle lige gode, og sikken de stadig kan deres håndværk. Et langt liv med golf skulle da nødigt lade sig fornægte – alderen til trods.
Ok, lad så længderne blive kortere og kortere, men nu er det jo ikke længden, det kommer an på…., men præcisionen!
Amerikaneren Bob Brue ligger på YT med en clinic, hvor han demonstrerer de mest (u)mulige måder at slå til en golfbold på. Det er underholdning af høj klasse, der kun må gå rent ind hos alle os, der stadig har “verdens bedste sving” til gode. Altså ikke kun i glimt, men som en blivende faktor.
Ren ønsketænkning for de fleste, men julen nærmer sig jo, og det eneste jeg personligt ikke ønsker mig, er “banen lukket” skiltet foran hovedindgangen til klubhuset.
Må julen og hele vinteren derfor vedblive med at være grøn, jo håbets farve.
Vist de fleste golferes juleønske – alle de skæve til trods.
Mvh. og god tur,
Steffen Rasmussen,
Smørum Golf.
