AmatøreliteDe danske spillere til VM i golf er udtaget

De danske spillere til VM i golf er udtaget

Dansk Golf Union har nu udtaget de spillere, der skal forsvare Danmarks ære, når VM afvikles i Irland.

På herresiden er det John Axelsen (Sorø Golfklub), Nicolai Højgaard og Rasmus Højgaard (Gyttegård Golf Klub), der er udtaget. Dameholdet kommer til at bestå af Malene Krølbøll Hansen (Hedeland Golfklub), Sofie Kibsgaard Nielsen (Morsø Golfklub) og Karen Svanholm Fredgaard (Asserbo Golf Club).

– Det er noget, vi glæder os rigtig meget til. Vi ved godt, at eksempelvis USA og Australien er gode, men vi skal gå efter guldet, siger Nicolai Højgaard, der har haft en blændende sæson og lige nu er nummer 9 på amatørernes verdensrangliste.

Damernes VM spilles fra den 29. august til den 1. september. Herrerne spiller fra den 5. til 8. september. Begge uger bliver der spillet på Carton House i Irland.

Alle seks udtagne spillere var i juli med til hold-EM, hvor Danmark hentede bronze i både herre- og damerækken.

– Målsætningen for begge hold er top 5, men baseret på aktuelle placeringer på verdensranglisten, er det herrerne, der har den største mulighed for at nå dette. Mindsettet er at gå efter en medalje, udtaler Claus Mølholm, eliteansvarlig i Dansk Golf Union.

VM i golf afvikles hvert andet år. For to år siden tangerede damerne sit bedste resultat nogensinde, da holdet kom ind på en fjerdeplads.

På herresiden er en sølvmedalje i 2010 det bedste resultat indtil videre. Her vandt Joachim B Hansen tilmed den individuelle række.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk