Ryder CupDatoer for Ryder Cup 2027

Datoer for Ryder Cup 2027

Datoerne for Ryder Cup 2027 på Adare Manor i Irland er offentliggjort, så de kan skrives i kalenderen nu.

Det bliver i ugen 13. – 19. september 2027 med selve turneringsdagene fra fredag den 17. september til søndag den 19. september.

Det er 100 året for den første udgave af Ryder Cup, som blev spillet i 1927. Det er anden gang Ryder Cup spilles i Irland, da Europa med Ian Woosnam som kaptajn vandt Ryder Cup 2006 med hele 18½ – 9½ på The K Club.



Detaljerne for billetsalg til Ryder Cup 2027 annonceres først i 2026, men man kan registrere sin interesse på rydercupeurope.com og få tilsendt flere informationer når tiden nærmer sig.

Ryder Cup 2025 spilles fra den 26. – 28. september 2025 på Bethpage Black i New York.

McManus købte Adare Manor i 2015

J.P. McManus købte Adare Manor for angiveligt omkring 30 mio. € i 2015, og har siden brugt omkring 100 mio. € på en gennemgribende renovering og udbygning af resortet.

Det er et luksusresort, hvor den oprindelige bane blev designet af Robert Trent Jones Snr. og åbnet i 1995. Fra 2016 stod Tom Fazio for det omfattende redesign inden banen blev genåbnet i 2018.

Adare Manor ligger i County Limerick syd for byen Limerick i midt-vest Irland omkring 2,5 times kørsel sydvest for Dublin.

Besøg resortets hjemmeside på www.adaremanor.com.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 8. juni 2026

JT Poston rykkede i top-40, og Tyrrell Hatton er lige udenfor top-20 efter han vandt på Valderrama. Nelly Korda vandt US Women’s Open og...

John Daly II er blevet professionel

22-årige John Daly II er blevet professionel, og debuterer som professionel med en invitation til denne uges OccuNet Classic presented by Amarillo National Bank...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk