AmatøreliteDansk topscorer da Luke Poulter og GB&I vandt St Andrews Trophy

Dansk topscorer da Luke Poulter og GB&I vandt St Andrews Trophy

Kontinentaleuropa med Claes Thrane Borregaard og Kristian Hjort Bressum tabte stort til Storbritannien og Irland (GB&I)ved St Andrews Trophy på Real Club de la Puerta de Hierro i Madrid. Claes Thrane Borregaard kan trods nederlaget glæde sig over, at han og tyske Tim Wiedemeyer blev topscorere for Kontinentaleuropa. Luke Poulter, der er søn af Ian Poulter, vandt det afgørende point, som man kan se i videoen ovenfor.

Turneringen blev spillet torsdag og fredag. Torsdag formiddag delte Claes Thrane Borregaard og Kristian Hjort Bressum deres foursomes, hvilket gav Kontinentaleuropa deres eneste halve point, så Storbritannien og Irland havde en føring på 3½ – ½.

Kristian Bressum og Claes Thrane Borregaard under St Andrews Trophy 2025 – Foto: EGA

Om eftermiddagen sad Kristian Hjort Bressum over i singlerne, mens Claes Thrane Borregaard vandt sin single over Charlie Forster. Kontinentaleuropa vandt 3 og delte én men tabte 4 singler så Storbritannien og Irland havde en føring på 8 – 4 efter første dag.



Fredag formiddag tabte Claes Thrane Borregaard og Kristian Hjort Bressum med 1 hul i Foursomes, og igen vandt Storbritannien og Irland sessionen med 3½ – ½, så de var foran med 11½ – 4½ inden de 9 singler.

To eagles på sidste hul i afgørende single

Allerede i 2. single sikrede Luke Poulter, der er søn af Ian Poulter, sejren med 1 hul mod Gunnlaugur Arni Sveinsson. Det efter en utrolig afslutning, hvor Luke Poulter var 1 op inden sidste hul, hvor Gunnlaugur Arni Sveinsson holede for eagle fra 30 meter. De delte hullet, da Luke Donald holede sit bunkerslag for eagle!

Luke Poulter og Gunnlaugur Arni Sveinsson efter den vanvittige eagle-eagle afslutning – Foto: R&A

Claes Thrane Borregaard vandt sin single med 1 hul over Dominic Clemons, mens Kristian Hjort Bressum tabte 2 & 1 til Cameron Adam.

Storbritannien og Irland vandt 5 og Kontinentaleuropa 4 singler, så det endte med en sejr på 16½ – 8½ til Storbritannien og Irland.

Claes Thrane Borregaard og Tim Wiedemeyer fra Tyskland blev topscorere for Kontinentaleuropa med 2½ point ud af 4 mulige.

St Andrews Trophy, resultat

Storbritannien og Irland efter sejren i St Andrews Trophy 2025 – Foto: EGA
St Andrews Trophy skifter til ulige år

Kontinentaleuropa med Jacob Skov Olesen på holdet vandt 16 – 9 sidste år. St Andrews Trophy spilles egentlig kun hvert andet år, men nu to år i træk, da man skifter til ulige år.

Walker Cup, hvor USA spiller mod Storbritannien og Irland, skifter til lige år, så der er Walker Cup i både 2025 og 2026.

St Andrews Trophy blev spillet første gang i 1956

St Andrews Trophy spilles for 35. gang i år, og det traditionsrige opgør for de bedste amatører blev spillet første gang i 1956 på Wentworth.

Storbritannien og Irland har vundet 27 gange, mens Kontinentaleuropa blot har vundet 7 gange. Det blev uafgjort i 2016.

Kvinderne spillede for fire uger siden

Der er tilsvarende opgør for drenge (Jacques Léglise Trophy), kvinder (Vagliano Trophy) og piger (Junior Vagliano Trophy).

Emma Bunch og Marie Madsen var med i Vagliano Trophy, der blev spillet for tre uger siden, som Storbritannien og Irland vandt for første gang siden 2005. Kontinentaleuropa vandt Junior Vagliano Trophy.

Claes Thrane Borregaard under St Andrews Trophy 2025 – Foto: EGA

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Ry Golf sætter yderligere strøm til udviklingen

Ry Golf har indledt 2026 med at foretage nye investeringer i den grønne omstilling af driften og faciliteterne. Således er der blevet opsat ladestandere...

Søren Hansen debuterer på Legends Tour med Thomas Bjørn og Anders Hansen

51-årige Søren Hansen debuterer på den europæiske senior tour i denne uge, da han er på startlisten i Staysure Marbella Legends på Staysure Legends...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk