KlubnytDansk Golf Union og Acushnet forlænger partnerskab i fire år

Dansk Golf Union og Acushnet forlænger partnerskab i fire år

De verdensomspændende golfbrands Titleist og FootJoy kommer fortsat til at være officiel leverandør af udstyr til de danske golflandshold.

Det sikrer en ny aftale, som Dansk Golf Union har indgået med Acushnet, firmaet som rummer Titleist og FootJoy.

Aftalen løber til udgangen af 2024-sæsonen og begge parter har som udgangspunkt hensigt om at fortsætte samarbejdet også efter 2024.

– Aftalen konsoliderer det glimrende samarbejde, vi har haft med Acushnet igennem mere end ti år. De har været en væsentlig del af den rejse, vores landshold har været på, og som har resulteret i flere EM- og VM-medaljer og en række andre store resultater, siger Morten Backhausen, direktør i Dansk Golf Union.

– Vi er ekstremt glade for vores samarbejde med DGU, som vi nu tager til næste niveau, når vi både forlænger og udvider vores aftale. Vi er enormt ydmyge og stolte over, at DGU har valgt Titleist og FootJoy som partnere. Vi glæder os til at fortsætte vores samarbejde med DGU og landsholdsspillerne og herved hjælpe med at bibeholde de danske landshold som nogle af verdens bedste. For Acushnet er det fantastisk at kunne forlænge samarbejdet med DGU på et tidspunkt, hvor der aldrig har været flere golfspillere i Danmark, tilføjer Rikard Blomstrand, General Manager for Acushnet Nordic.

Danske landsholdsspillere vil med aftalen få tilbudt brug af bolde, sko, kasketter og handsker fra Acushnets brands. Samtidig vil de kunne købe Titleist-køller på fordelagtige vilkår.

Titleist kommer med aftalen fortsat til at lægge navn til de nationale ranglister for herrer, damer, piger og drenge.

Med aftalen vil Acushnets brands tilmed blive promoveret gennem annoncering i Dansk Golf Unions medier, Dansk Golf og Golf.dk.

Acushnet er et af verdens dominerende virksomheder indenfor golfudstyr. Selskabet producerer udstyr, som bruges af spillere lige fra den absolutte verdenselite til den gennemsnitlige klubgolfer. Blandt dem er Titleist Pro V1-bolden, Vokey Wedges, FootJoy sko og Scotty Cameron-puttere.

DGU træningslejr i 2019 – Foto: DGU / Brian Rasmussen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk