KlubnytDansk Golf styrker position som Danmarks største golfmagasin

Dansk Golf styrker position som Danmarks største golfmagasin

Magasinet Dansk Golf cementerer sin unikke position i det danske magasinmarked med en stigning i læsertal i andet halvår 2015 på ni procent.

Dansk Golf har det sidste år været distribueret direkte til alle golfspillere i Danmark, og det kan ses på læsertallet, som er steget til 130.000 læsere ved den seneste Index DK/Gallup måling. Dansk Golf styrker dermed sin position som Danmarks mest læste golfmagasin.

– Dansk Golf er et stærkt livsstilsmagasin for de danske golfspillere. Målet er at underholde og informere, men magasinet skal også gøre golfspilleren klogere på alt indenfor golfsporten. Vi lægger et kæmpe arbejde i at skabe et stærkt magasin, der også bliver set som et interessant medie for vores annoncører. At vi med Dansk Golf har opnået de bedste læsertal i fem år styrker os blot i arbejdet med at skabe det bedste golfmagasin og medietiltag til de danske golfspillere, siger Jesper Jürgensen, kommunikationschef i Dansk Golf Union og ansvarshavende redaktør for Dansk Golf.

Dansk Golf udkom første gang i 1943 og udkommer seks gange om året til alle danske husstande, hvor der bor en person, som er medlem af en golfklub. Magasinet er gratis og finansieres udelukkende ved annoncesalg.

Dansk Golf får ny redaktør den 1. april, hvor Claus Rødgaard Thomsen tiltræder stillingen som redaktør for bladet og golfsitet Golf.dk, som også er landets største online golfmedie.

Det seneste nummer af Dansk Golf kan læses som iPaper her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk