ECCO TourDansk føring inden finalerunden ved Grundfos Masters

Dansk føring inden finalerunden ved Grundfos Masters

Danske Nikolaj Nissen skal fredag spille i førerbolden ved Grundfos Masters på Green Eagle Golf Club, hvor også Rasmus Hjelm og Nikolai Høgh lugter sejren.

Nikolaj Nissen var tidligt ude torsdag, og på den svære North Course betyder en runde i par for anden dag i træk at Nissen indtager føringen ved Grundfos Masters inden fredagens finalerunde.

Nikolaj Nissen får i førerbolden selskab af norske Elias Bertheussen og svenske Christian Larsson. Se hele startlisten til fredagens finalerunde her.

Rasmus Hjem holdt sig fremme trods 76er.
Rasmus Hjelm, der startede dagen på andenpladsen, kæmpede torsdag en smule med de kuperede greens på Green Eagle Golf Club. En runde i tre over par, sender Hjelm til samlet en over par, hvilket stadig rækker til en delt tredjeplads.

– Spillet var faktisk præcis lige så godt i dag, som det var i går. Jeg brændte nogle helt korte putts i dag, i takt med at greens blev lidt sværere sidst på dagen, men ellers er jeg meget optimistisk, siger Hjelm efter runden.

– Jeg føler, at spillet er rigtigt stabilt, og jeg glæder mig til at se, om man ikke kan fange de førende i morgen, runder nordjyden af, inden der arbejdes videre på putting green udenfor Green Eagle Golf Clubs klubhus.

Også Nikolai Høgh i top-3
Nikolai Høgh er ligeledes at finde på den delte tredjeplads i et slag over par efter en runde i to over par. Og det kunne sagtens have været endnu bedre for “Høghen”. Lidt uheld medførte en dobbeltbogey på dagens 12. hul, (banens tredje), hvor Høgh ellers havde taget sin score til to under par samlet. Både sejr og et top-resultatet synes dog meget realistisk for den velspillende Kolding-spiller.

Jesper Lerchedahl er nummer 13 i tre over par, mens Patrick O’Neill deler 15. pladsen i fire over par.

Kasper Sørensen, Keen Bernberg, Nicolaj Norman Hansen, Thomas Sørensen (amatør), Patrick Winther og Mark Haastrup er også at finde i top-25 inden fredagens finalerunde.

Du kan se stillingen ved Grundfos Masters her.

Se starttider for fredagens finalerunde her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour....

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk