PopulærtPGA TourDaniel Berger vandt AT&T Pebble Beach Pro-Am

Daniel Berger vandt AT&T Pebble Beach Pro-Am

27-årige Daniel Berger vandt sin fjerde PGA Tour sejr i AT&T Pebble Beach Pro-Am på Pebble Beach, hvor Sebastian Cappelen blev nr. 55. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Fredag gik Sebastian Cappelen dagens bedste runde i -7 på Pebble Beach, men lørdag faldt han tilbage til en 44. plads. Med +2 i finalerunden sluttede Cappelen på en delt 55. plads i -1.

Turneringen blev i år spillet uden den sideløbende Pro-Am med rige og berømte.

Daniel Berger vandt

Inden finalerunden førte Jordan Spieth med to slag, så han var favorit til at vinde sin 12. PGA Tour sejr, og den første siden The Open 2017.

Det var dog Daniel Berger der med en eagle på 18. for dagens bedste runde i -7 sikrede sig sejren i -18 foran Maverick MaNealy i -16. Patrick Cantlay og Jordan Spieth delte 3. pladsen i -15 foran Paul Casey og Nate Lashley på en delt 5. plads i -14.

Bergers fjerde sejr på PGA Tour

Det var 27-årige Daniel Bergers fjerde sejr på PGA Tour, hvor han tidligere har vundet FedEx St. Jude Classic 2016 og igen i 2017 samt Charles Schwab Challenge 2020. Sidstnævnte var den første turnering ovenpå en 91 dages COVID-19 pause på PGA Tour. Inden sejren var han nr. 15 på verdensranglisten.

I den kommende uge spilles Genesis Invitational på Riviera Country Club.

AT&T Pebble Beach Pro-Am, resultat

Sebastian Cappelen – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk