MajorsThe OpenDa 3 slag i én bunker kostede Thomas Bjørn sejren i The...

Da 3 slag i én bunker kostede Thomas Bjørn sejren i The Open 2003

Det er smertefult at gense. Thomas Bjørn havde den ene hånd på trofæet, men et tæt på perfekt slag var en anelse for langt til højre på par-3 hullet 16. i finalerunden af The Open 2003 på Royal St George’s. Og det blev dyrt.

The Open har lagt en 11 minutter video på YouTube, hvor man kan se eller gense Thomas Bjørns tre sidste huller under The Open 2003, og de kan ses ovenfor. Det er fortsat det tætteste vi har været på en danske major vinder.



Inden finalerunden var Thomas Bjørn alene på førstepladsen i -1 foran Davis Love III i par, mens Tiger Woods, Sergio Garcia, Vijay Singh, Kenny Perry og Ben Curtis delte 3. pladsen i +1.

Inden de sidste 4 huller i finalerunden havde Thomas Bjørn en føring på 3 slag. En bogey på 15. efter et drive til en fairwaybunker kostede et slag, så føringen var på 2 slag inden de sidste 3 huller. Med et teeslag lidt for langt til højre, der blev taget af vinden, slog han i den svære greenbunker. Man kan sige han var uheldig, og man kan sige han skulle have sigtet et par meter længere til venstre, men sådan er golf. Hans caddie Billy Foster kaldet den bunker en kirkegård, og ville gerne have haft at Thomas Bjørn sigtede mod tv-kranen til venstre.

Fra en svær placering i bunkeren måtte han slå tre bunkerslag. Det sidste var det bedste slag, så han “reddede” en dobbeltbogey.

Nærmest samtidig blev Ben Curtis færdig med sin runde, så de to delte føringen. Men 17. og 18. er to meget svære huller, og Bjørn lavede desværre en bogey på 17. hul, hvor han ellers var ved at hole et indspil, men alligevel måtte bruge to putts. På 18. hul slog Thomas Bjørn andetslaget for kort og missede et ellers udmærket chip, som ville have givet omspil.

Ben Curtis vandt i -1 foran Thomas Bjørn og Vijay Singh i par, mens Tiger Woods og Davis Love III delte 4. pladsen i +1.

Fik to straffeslag i 1. runde

Med til historien hører også, at Thomas Bjørn fik to meget unødvendige straffelag i 1. runde. Uden dem var han måske ikke med helt fremme søndag, men i 1. runde slog han i greenbunkeren på 17. hul.

Han kom ikke ud af bunkeren i første forsøg, og i frustration slog han sandjernet ned i sandet – det gav to straffeslag, hvilket han udmærket var klar over i øjeblikket efter det skete, og han kunne selv tilføje dem til scorekortet.

Thomas Bjørn under The Open 2003 – Foto: golfsupport.nl

Som Thomas Bjørns medspiller Nick Faldo sagde om de to straffeslag i 1. runde:

– Jeg har set det før, men aldrig i The Open.

Hvis og hvis og hvis Thomas Bjørn ikke havde de to straffeslag fra 1. runde, så havde han måske vundet The Open 2003. Eller også var de med til at give “drivkraft” til at spille sig frem de kommende dage, men det finder vi aldrig ud af….

The Open 2003, resultat

Ben Curtis efter sejren i The Open 2003 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Kvinder: Penge- og pointranglister, uge 19 2026

Jeeno Thitikul vandt Mizuho Americas Open på LPGA. Emily K Pedersen gjorde comeback, men både hun og Nanna Koerstz Madsen missede cuttet. Nicole Broch Estrup...

Nye anbefalinger fra DIF skal få flere unge til at vælge bestyrelsesarbejdet til

På weekendens årsmøde har DIF præsenteret nye anbefalinger til, hvordan de unge får mere indflydelse i forbund og foreninger. De unge skal føle, at...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk