- ANNONCE -
Hjem WGC Collin Morikawa vandt WGC – Workday Championship

Collin Morikawa vandt WGC – Workday Championship

Collin Morikawa vandt WGC – Workday Championship at The Concession, hvor Rasmus Højgaard sluttede blandt de sidste i feltet. Se højdepunkter ovenfor.

Efter tredje runde var Rasmus Højgaard nr. 50. I de seneste to turneringer, Omega Dubai Desert Classic og Saudi International,  var Rasmus Højgaard bedst af alle i finalerunden, men søndag var han dårligt af alle. Ramus Højgaard lavede bl.a. en 10’er på et par-5 hul og med en 82’er (+10) faldt han tilbage til en 67. plads i +12.

Halvt danske Trevor Simsby, som kvalificerede sig til turneringen via Asian Tour, imponerede stort i sin PGA Tour og Europa Tour debut. Lørdag lavede han hole-in-one, og med en runde i par blev han blandt verdens bedste nr. 37 i -2. 28-årige Trevor Simsby er søn af danske Kim Simsby, mens hans mor er amerikaner. Han er født og opvokset i Californien.

Morikawa vandt foran Hovland, Koepka og Horschel

Med en finalerunde i -3 vandt US PGA Championship 2020 vinderen Colin Morikawa en forholdsvis sikker sejr i -18 foran Viktor Hovland, Brooks Koepka og Billy Horschel i -15. Scottie Scheffler blev nr. 5 i -14.

Louis Oosthuizen, Rory McIlroy og Webb Simpson delte 6. pladsen i -12.

Den forsvarende mester Patrick Reed blev nr. 9 i -11, Tony Finau nr. 14 i -9, Justin Thomas nr. 15 i -8, Bryson DeChambeau og Tyrrell Hatton nr. 22 i -6, Jon Rahm og Sergio Garcia nr. 32 i -4, Xander Schauffele nr. 39 i -1, Tommy Fleetwood nr. 44 i +2, Justin Rose nr. 54 i +5 og Dustin Johnson nr. 54 i +5.

WGC turneringen var flyttet fra Mexico til Florida pga. COVID-19, og man havde med kort varsel fundet en titelsponsor til i år.

Fire sejre på PGA Tour og en rekord med Tiger

Det var 24-årige Collin Morikawas fjerde sejr på PGA Tour. Hans første sejr var Barracuda Championship 2019 og derudover har han vundet Workday Charity Open 2020 og US PGA Championship 2020.

Collin Morikawa er den blot anden spiller nogensinde, som har vundet en major og en WGC turnering før han fylder 25 år. Den anden er Tiger Woods.

Rødt og sort til ære for Tiger

En del af spillerne havde rødt og sort tøj på for at ære Tiger Woods, som i sidste uge var ude for et alvorligt solouheld i sin bil.

WGC – Workday Championship at The Concession, resultat

Exit mobile version
X