PopulærtPGA TourCollin Morikawa vandt Barracuda Championship

Collin Morikawa vandt Barracuda Championship

Mens verdenseliten var samlet til WGC – FedEx St. Jude Invitational, blev der også spillet en mindre PGA Tour turnering, Barracuda Championship, som blev vundet af Collin Morikawa.

Barracuda Championship er den næstsidste turnering i den regulære PGA Tour sæson, som afsluttes med Wyndham Championship i næste uge, så for mange handler det om at komme med i FedExCup slutspillet og sikre sig et PGA Tour kort i næste sæson.

Man spillede efter et modificeret stablefordsystem, hvor en albatros gav 8 point, en eagle 5 point, en birdie er lig 2 point mens der var 0 point for en par. En bogey gav -1, mens en dobbeltbogey eller værre gav -3 point, så man skulle således have så mange point som muligt.

Collin Morikawa vandt i sin sjette PGA Tour start

Inden finalerunden førte Troy Merritt med 37 point foran Robert Streb med 35 og Colin Morikawa med 33 point.

Med fire birdies på sin fem sidste huller og 14 point på runden vandt 22-årige Collin Morikawa med 47 point foran Troy Merritt med 44, mens John Chin og Robert Streb delte 3. pladsen med 40 point. Bronson Burgoon blev nr. 5 med 39 point.

Det var nyprofessionelle Collin Morikawas sjette PGA Tour turnering i denne sæson, hvor han senest er blevet nr. 4 i John Deere Classic og nr. 2 i 3M Open.

Martin Kaymer blev nr. 31 med 30 point.

John Daly og Ho Sung Choi, der var med på en sponsorinvitation som han bl.a. også fik til Europa Tour turneringen i Kenya, missede cuttet.

Barracuda Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Petersen vandt Sand Valley Spring Series Final

Sebastian Petersen vandt Sand Valley Spring Series Final by ECCO efter omspil mod to andre spillere. Bjørn La Cour Søborg blev bedste dansker på...

Herrer: Penge- og pointranglister, 15. april 2024

Scottie Scheffler vandt Masters, og har nu vundet tre af sine seneste fire turneringer. Han blev nr. 2 i den fjerde. Scheffler var i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk