Mena Golf TourChris Wood vandt Tourskolen til MENA Golf Tour

Chris Wood vandt Tourskolen til MENA Golf Tour

Den tidligere Ryder Cup spiller Chris Wood vandt Tourskolen til MENA Golf Tour, som blev spillet på Troia Golf i Portugal.

Nu kæmper han for at komme tilbage efter det han selv beskriver som enorme mentale udfordringer de seneste sæsoner.

På Tourskolen havde Chris Wood føringen i -6 foran Sebastian Sandin i -2 inden finalerunden. Med en runde i par vandt Chris Wood i -6 foran Nicolas Calvet, Will Marshall og Sebastian Sandin i par.

Top-50 på Tourskolen har sikret sig en kategori 3 på MENA Golf Tour i 2026, mens dem udenfor kan få kategori 9A.

37-årige Chris Wood har vundet tre gange på DP World Tour og senest BMW PGA Championship i 2016, hvor han også spillede Ryder Cup. Han blev bedste amatør med en 5. plads i The Open 2008, og nr. 3 året efter som professionel, men det er så også indtil videre hans eneste top-10 placeringer i majors.

Hans seneste fulde DP World Tour sæson var i  2022, men han har spillet 8 DP World Tour turneringer og 10 på HotelPlanner Tour i år. Han blev nr. 138 på HotelPlanner Tour ranglisten, og missede cuttet på Final Stage af DP World Tour Tourskolen.

MENA Golf Tour blev grundlagt i 2011

MENA Golf Tour blev grundlagt i 2011, men fik det svært under Covid-19 og lukkede mere eller mindre ned. I 2022 forsøgte man et samarbejde med LIV Golf, så de via en genvej kunne blive en del af OWGR, men det mislykkedes.

Med investering fra den Dubai baserede kvindelige iværksætter Donna Benton genstartes MENA Golf Tour.

Den tidligere COO for DP World Tour Keith Waters er ansat som chef for MENA Golf Tour, hvor turneringer spilles over 3 runder, 54 huller, med en præmiesum på mindst 100.000 $ der udbetales til spillerne senest 48 timer efter turneringen.

Sæsonen begynder i den kommende uge

Allerede på tirsdag den 25. november begynder 2025 sæsonen på MENA Golf Tour med to turneringer i Portugal.

Der er planlagt 12 turneringer, og fra januar spilles i bl.a. Egypten, Marokko og Jordan.

MENA Golf Tour Q School, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Adam Scott roser dansker: – Har ét af verdens flotteste sving

45-årige Adam Scott er anerkendt for at have ét af de flotteste sving i golfsporten. På sit pressemøde op til Players Championship fremhævede han...

Herrer: Penge- og pointranglister, uge 10 2026

Dan Bradbury vandt Joburg Open for anden gang på DP World Tour, som har haft to danske vindere. Jacob Skov Olesen blev nr. 36. 24-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk