Amaia Latorre vandt Ahlsell Trophy by Destination Jönköping på LET Access Series og Ahlsell Nordic Golf Tour.
Cecilie Leth-Nissen begyndte finaledagen på en delt 8. plads i -1, og med en runde i -1 blev hun nr. 8 i -2 sammen med Q-Tour HimmerLand vinderen Fernanda Lira og Edit Hertzman i -1.
Amatøren Sarah Skov Bils blev nr. 47 i +9 efter en runde i +6, mens Fie Olsen var ét slag fra at klare cuttet efter torsdagens 2. runde.
Inden finalerunden havde Isabell Ekstrom føringen i -5 foran Mara Parra og Lauren Holmey i -4.
Amaia Latorre kom bagfra fra en 6. plads, og med en runde i -6 sluttede hun i -8 sammen med Isabell Ekstrom der gik -3. De to skulle i omspil, og det vandt Amaia Latorre med en birdie på første omspilshul.
Lauren Holmey blev nr. 3 i -7 foran Patricie Mackova og Maria Parra på en delt 4. plads i -4.
Det var 27-årige Amaia Latorres fjerde sejr som professionel, men den førte på LET Access Series. Hun fik en lav LET kategori via Tourskolen sidste år, og har i år både spillet på LET og LETAS.
Ahlsell Trophy by Destination Jönköping, resultat
– tæller også til Ahlsell Golf Tour


