PopulærtLadies European TourCarlota Ciganda vandt LET sæsonfinalen Andalucia Costa Del Sol Open de Espana

Carlota Ciganda vandt LET sæsonfinalen Andalucia Costa Del Sol Open de Espana

Carlota Ciganda vandt LET sæsonfinalen Andalucia Costa Del Sol Open de Espana presented by OYSHO, hvor Nicole Broch Estrup var eneste dansker. Chiara Tamburlini, der vandt Order of Merit og Rookie of the Year, deltog ikke.

Nicole Broch Estrup var nr. 13 i -7 inden finalerunden, som hun desværre gik i +6, hvilket gav en 42. plads i -1.

Nicole Broch Estrup under finalerunden af Andalucia Costa Del Sol Open de Espana presented by OYSHO, som blev spillet den 1. december 2024 – Foto Tristan Jones / LET

Carlota Ciganda i -17 havde en føringen på fire slag foran Manon De Roey i -13 inden finalerunden. De to var dog lige efter 4 huller af finalerunden, da Ciganda havde lavet to bogeys og De Roey to birdies.

Så Carlota Ciganda blev presset undervejs, men med en runde i -1 vandt hun sin 8. LET sejr i -18 foran Manon De Roey i -17.

Pranavi Urs blev nr. 3 i -14 foran Helen Briem i -13, mens Patricia Isabel Schmidt og amatøren Andrea Revuelta delte 5. pkadsen i -12.



34-årige Carlota Ciganda har som nævnt vundet 8 gange på LET, og anden gang hun vinder denne sæsonfinale, da hun også vandt i 2021. Hun har vundet to gange på LPGA og senest Citibanamex Lorena Ochoa Invitational 2016. Hun spiller primært på LPGA, hvir hun blev nr. 60 på ranglisten i år.

En sæsonfinale uden vinderen af ranglisten

Der var 75 spillere i sæsonfinalen, men fra top-10 på Order of Merit var der kun to fra top-5 og seks fra top-10 i feltet.

Chiara Tamburlini, der allerede var sikker på at vinde Order of Merit og Rookie of the Year, Charley Hull på 3. pladsen og Pauline Roussin-Bouchard på 4 pladsen var således ikke med. De eneste fra top-5 der spillede var Manon De Roey på 2. pladsen og Bronte Law på 5. pladsen.

Sæsonfinalen kunne ellers være et triumftog for Chiara Tamburlini, men hun skal spille LPGA Q-Series fra på torsdag, hvilket formentlig er årsagen til, at hun har fravalgt sæsonfinalen.

Andalucia Costa Del Sol Open de Espana presented by OYSHO, resultat

Chiara Tamburlini med trofæerne for Order of Merit og Rookie of the Year 2024 – Foto: Tristan Jones / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Tre danskere kvalificeret til The Open

R&A har offentliggjort kriterierne for at kvalificere sig til The Open, og som ventet har tre danskere allerede sikret sig en plads i The...

Golfmesse i Hamborg fra den 14. – 16. februar 2025

Den kommende weekend afholdes golfmessen Hanse Golf i Hamborg fra fredag den 14. til søndag den 16. februar 2025. Ugen efter, fra den 21. til...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk